
Privatskole søger lærer til vikariat
Vi søger en lærer i et barselsvikariat, der kan starte efter sommerferien. Stillingen kan tilrettelægges som en stilling mellem 70-100% alt efter dine ønsker. Stillingen varer i over et år, og udløber først sidst i 2026, men kan evt. forlænges eller føre til en fastansættelse.
Du skal varetage klasselærerfunktionen i vores søde, kommende 8. klasse og kunne undervise i følgende fag: engelsk på flere trin, religion på mellemtrinnet og i udskolingen, samfundsfag og kulturfag i indskolingen. De første par måneder, vil der ikke være et fast skema, men senest fra 1. november vil skemaet være fast.
På Marieskolen tilbyder vi en arbejdsplads, hvor du får mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder en fleksibel hverdag, hvor du som lærer har metodefrihed og frie rammer til at tilrettelægge den undervisning, som passer netop dig og din elevgruppe bedst.
Vi tilbyder en elevgruppe, som er fagligt engageret og motiveret, og som går i skole, fordi de gerne vil lære noget nyt – i fagene og om sig selv som individer. Elever, forældre og skole indgår i et forpligtende fællesskab, hvor det at være en del af Marieskolen er et aktivt tilvalg og noget, man er stolt af.
Det er afgørende, at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag, og at du har lyst til at indgå som en del af en aktiv og engageret personalegruppe, hvor skolens organisatoriske grundlag med blandt andet niveaudelt undervisning og begrænset brug af IT er grundlæggende.
På lærerværelset er der faglig sparring, åben kommunikation og godt humør, og vi søger en lærer, der er interesseret i at blive en del af et stærkt team, hvor holdånd og passion for at levere fantastisk undervisning er drivkraften.
Stillingen tiltrædes 1. august 2025, og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt organisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie skoler. Der gives derudover lokalt løntillæg.
Send din ansøgning til adm@marieskolen.dk. Ansøgningsfristen er den 17. juni 2025 kl. 12.00, og ansættelsessamtaler holdes fredag den 20. juni. Alle ansøgninger bliver behandlet med diskretion.
Marieskolen er en privatskole beliggende centralt i Tønder. Skolens værdier er faglighed, dannelse og nærvær, og skolen underviser både niveaudelt og klassedelt, afhængigt af fag, fra 0.-9. klasse.
Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside www.marieskolen.dk eller hos skolens ledelse på tlf.: 73 11 57 58