
Salgskonsulent søges til Takeoffer.dk – Danmarks portal for rejser og getaways til skarpe priser!
Er du passioneret omkring rejser og oplevelser – og har du erfaring fra hotel-, turisme-, rejse- eller dealbranchen? Brænder du for både at skabe nye samarbejder og pleje eksisterende relationer? Så er det måske dig, vi leder efter til Take Offer!
Take Offer er Danmarks førende platform for rejser og getaways til skarpe priser. Vi samarbejder med både city- og spa-hoteller, kroer, herregårde og slotshoteller, samt rejsedestinationer i både ind- og udland – og vores ambition er klar: At give danskerne uforglemmelige ophold og oplevelser til en ekstra god pris.
Vi søger en salgskonsulent, der skal være med til at løfte Take Offer til næste niveau gennem både opsøgende og vedligeholdende salg. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en branche, hvor relationer, produktkendskab og partnerskaber er i fokus – f.eks. fra hotelverdenen, turisme, rejsebureauer eller fra andre deal- og oplevelsesplatforme.
Du bliver en del af en veletableret salgsafdeling med 11 dygtige kollegaer. Vi er i alt 35 medarbejdere i Daily Media.
Vi tilbyder:
- God grundløn og attraktiv bonusordning.
- En arbejdsplads med en stærk kultur med højt til loftet og frihed under ansvar.
- Store muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling. Vi er på en spændende rejse, der giver gode fremtidsmuligheder.
- Dygtige og erfarne kollegaer, man kan lære meget af.
- Store kontorlokaler centralt på Vesterbro (kun 5 minutter fra Kbh H).
- Fredagsbarer, firmaarrangementer, lækker frokost og kaffe.
Dine opgaver:
- Opsøgende salgsarbejde: Identificere og kontakte nye, relevante samarbejdspartnere
- Vedligeholdende salg: Pleje og videreudvikle relationer med eksisterende partnere
- Rådgive partnere om, hvordan de bedst præsenterer deres tilbud og maksimerer synlighed og konvertering på platformen
- Samarbejde med vores interne team omkring kampagneopsætning og performance
Vi forventer, at du:
- Har minimum 2 års relevant salgserfaring, og meget gerne fra hotel- eller rejsebranchen – eller fra en anden platform med salg af deals og oplevelser
- Har et højt energi- og aktivitetsniveau.
- Er god til at skabe og udvikle relationer.
- Har solid salgserfaring og trives med både opsøgende og relationelt salg
- Har kommercielt mindset og forstår værdien i win-win samarbejder
- Har erfaring med CRM-systemer, Hubspot er en fordel.
- Er struktureret, og har god datadisciplin.
- Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt – på både dansk og engelsk. Svensk er en fordel.
Vil du være med til at udvikle Take Offer og skabe værdi for både partnere og kunder? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Praktiske oplysninger:
- Startdato: ASAP
- Fuldtidsansættelse
- Løn: Efter aftale og erfaring.
- Adresse: Trommesalen 5, 1 sal, 1614 København V.
- Ansøgning: Send dit CV og en kort tekst om hvad der gør DIG den rette til denne stilling
- Kontakt Salgsdirektør Kasper Müller km@dailymedia.dk for spørgsmål.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.