Gentofte Børnevenner
Gentofte og mulighed for hjemmearbejde

Er du regnskabshaj med hjerte og holdånd? Så læs med!

Vi søger en ny kollega til vores økonomiteam hos Gentofte Børnevenner – en stilling for dig, der elsker regnskab, brænder for at gøre en forskel og trives i et fagligt stærkt og menneskeligt miljø.

Vi er på en spændende vækstrejse – og nu opruster vi i regnskabsafdelingen! Derfor leder vi efter dig, der både kan holde styr på decimalerne og samtidig har lyst til at være med til at udvikle vores arbejde med økonomistyring i tæt samspil med selvejende og private institutioner i en fuldtidsstilling.

Hvad går jobbet ud på?

Hos os bliver du en vigtig del af et team, der brænder for at levere økonomiløsninger, der gør en forskel i praksis.

Hvis du bliver en del af vores team, vil du:

  • Få din egen portefølje af institutioner og ansvar for deres økonomistyring
  • Arbejde med budgetopfølgning, analyser og sparring
  • Bogføre, betale regninger og lave afstemninger
  • Være i tæt dialog med institutionsledere, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere
  • Få mulighed for at udvikle dine kompetencer og være med til at forme teamets fremtidige retning.

Hvem er du?

  • Har erfaring med regnskab og økonomi – gerne fra institutionsverdenen
  • Er en teamplayer, der ikke er bange for at byde ind, dele viden og give en hånd med
  • Har en naturlig lyst til at forstå vores institutioners behov og levere solid service
  • Er nysgerrig, struktureret og får energi af at skabe overblik
  • Er skarp til E-conomic og Excel
  • Og vigtigst af alt: Du møder verden med et smil, er god til at grine og har lysten til at udvikle dig sammen med os.

Hvad får du hos os?

  • Et fagligt stærkt team, hvor vi bakker hinanden op – hver dag
  • Fleksibilitet i hverdagen – mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen
  • Pensionsordning på 15 % inkl. sundhedsforsikring, seniordage og omsorgsdage
  • Grundig oplæring og mulighed for efteruddannelse
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor dine tal faktisk skaber tryghed og kvalitet i hverdagen for børn, forældre og medarbejdere.

Hvem er vi?

Gentofte Børnevenner er en non-profit paraplyorganisation. Vi har de sidste 80 år rådgivet selvejende og private dag- og specialinstitutioner indenfor bl.a. økonomi, løn, jura, bestyrelsesarbejde og politisk interessevaretagelse. Vi har medlemsinstitutioner i København, Rudersdal, Lolland samt Gentofte. Vi har kontor i et fint rødt hus i en grøn oase i Gentofte med gode parkeringsforhold – tæt på motorvej, bus og tog. Vi arbejder målrettet med at skabe mangfoldige dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn, forældre og ansatte stortrives, til hvem vi leverer en solid kerneydelse.

Er du klar?

Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende. Løn forhandles efter kvalifikationer.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.