
Controller søges til International Robot-virksomhed
Er du en analytisk stærk profil, med lyst til at arbejde tæt på forretningen? Trives du med ansvar, og vil du være med til at skabe overblik og værdi i en vækstorienteret virskomhed? Så er det måske dig vi søger som vores nye controller.
Om rollen
Som controller hos OnRobot vil du indgå som en væsentlig del af vores finansteam, og du vil have en nøglerolle i controlling af vores datterselskaber, herunder understøtte og sikre kvalitet i den regnskabsmæssige rapportering. Du trives med at have mange bolde i luften, og kan samtidig holde hovedet koldt i travle perioder.
Du refererer til Global Finance Director og vil indgå i det øvrige Finance team bestående af 3 dygtige og dedikerede kollegaer.
Dine primære ansvarsområder omfatter bl.a.:
- Controlling og håndtering af udenlandske datterselskaber
- Afstemninger i forbindelse med måneds- og årsafslutning
- Klargøring af revisionsmateriale
- Analyser og kontrol af varelager samt øvrige regnskabsposter
- Analyser af omkostninger
- Optimering af processer og systemer
- Diverse ad hoc og hands-on opgaver
Vi forestiller os:
At du har en solid økonomisk baggrund, f.eks. HA, HD(R) eller lignende, og har erhvervserfaring fra en lignende stilling eller fra revisionsbranchen.
Vigtigst af alt er, at du udover en økonomisk baggrund, er struktureret og detaljeorienteret samt har lysten til at arbejde på et operationelt niveau i en international funktion. Flydende dansk og engelsk er et krav. Koncernsproget er engelsk. Stærke egenskaber i Excel er ligeledes en fordel.
Erfaring med Dynamics 365 F&O er en fordel, men ikke et krav. Interesse for PowerBI og bagvedliggende datastruktur er ligeledes en fordel.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. På sigt vil der ligeledes være mulighed for at overtage områder såsom koncernkonsolidering, yderligere business controlling mv.
Du vil have din daglige gang på koncernens hovedkontor i Odense. Løn og vilkår aftales efter kvalifikationer.
Om virksomheden
OnRobot blev grundlagt i 2018 med den mission at nedbryde automatiseringsbarrierer og bringe fordelene ved robotautomatisering til producenter i alle størrelser. Med hovedkvarter i Odense og kontorer over hele verden, er OnRobot verdens førende leverandør af hardware- og softwareløsninger til kollaborative applikationer.
OnRobots produkter og løsninger leveres gennem mere end 700 distributions- og systemintegrationspartnere og bruges i mange forskellige brancher. De gør det nemmere og hurtigere at automatisere opgaver som palletering, CNC-maskinpasning, emballering, pick and place, slibning, skruning og mange flere.
Ansøgning
Ansøgninger sendes direkte til Global Finance Director Simon Svane Sejersen på mail simon.sejersen@onrobot.com.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Global Finance Director Simon Svane Sejersen på mail simon.sejersen@onrobot.com.
Vi ser gerne stillingen besat hurtigst mulig, men venter gerne på den rette kandidat. Ansøgninger og ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.