HHM A/S

Projektleder til større VVS-entrepriser

Har du erfaring med VVS og ventilation – og lyst til at lede spændende projekter i egenproduktion?

Vi søger en engageret og fagligt stærk projektleder til vores totalentrepriser i hovedstadsområdet. De fleste af vores projekter er nybyggeri, og du bliver en del af et velfungerende team i en virksomhed i udvikling.

Hos HHM får du en vigtig rolle i vores VVS-afdeling, et godt arbejdsmiljø og tæt samarbejde på tværs af organisationen. Alle opgaver bliver håndteret internt, hvilket giver dig optimale betingelser for at optimere, skabe værdi og kvalitet i projektudførelsen.

Du får reference til afdelingschefen og bliver en del af et erfarent team, hvor du aktivt bidrager til udviklingen af afdelingen og vores samlede forretning.

Dine arbejdsopgaver

Du får det overordnede ansvar for den daglige ledelse af VVS-entrepriser på udvalgte projekter – fra start til aflevering.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Vejlede og inspirere håndværkerne i dit team.
  • Deltage i planlægning af sagerne før projektstart og derved præge udførelsesprincipperne i en rationel og bygbar retning, der sikrer optimale løsninger.
  • Have kontakt til byggeledelse og myndigheder.
  • Koordinere aktiviteterne på byggepladserne og sikre et godt arbejdsmiljø.
  • Styre økonomi og tid på projekterne.
  • Have ansvar for kvalitetsstyring og udføre kvalitetssikring.
  • Udarbejde drifts- og vedligeholdelsesmateriale.
  • Indregulere VVS og ventilation samt at stå for funktionsafprøvninger.

Dine kvalifikationer:

Du er uddannet VVS-installatør og har erfaring med større VVS-projekter. Du må også gerne være nyuddannet, bare du har en stor motivation for at påtage dig rollen som projektleder.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Har teknisk overblik og forstår at planlægge og prioritere.
  • Udviser gennemslagskraft og godt købmandskab.
  • Har sans for kvalitet og tager stolthed i dit arbejde.
  • Trives i en rolle med ansvar og samarbejde.

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende organisation med en stabil og erfaren ledelse. Vi har gode arbejdsforhold med rig mulighed for efteruddannelse, og du kommer til at samarbejde med erfarne kollegaer i et uformelt miljø. Samtidig får du en attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring.

Ansøgning

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingschef Henrik Andersen på mobiltelefon 2675 3380.

Send din ansøgning og CV til HR-chef Christina Bang Pehrsson cbp@hhm.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.

HHM ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer derfor udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.


Om os

HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 200 medarbejdere og en omsætning på +700 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle og arkitekttegnede enfamiliehuse for private kunder. Vi har egenproduktion indenfor beton, anlæg og fundering, murer, tømrer og VVS.

Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk.