
Erfaren Indkøber med fokus på sourcing og forhandling i Østen
Brænder du for at forhandle skarpe aftaler, sikre stærke partnerskaber og arbejde med spændende produkter i et internationalt miljø? Så er du måske den indkøber, vi leder efter til vores team i Contrast Company.
HVEM ER VI?
Hos Contrast Company bliver du en del af en spændende, dynamisk og international tekstilvirksomhed, hvor vi lever og agerer efter vores GEIST værdier: Glæde, Ejerskab, Idérig, Samarbejde og Troværdighed.
Vi skaber, udvikler og forhandler egne brands, licens- og privat label produkter i tæt samarbejde med vores kunder på de skandinaviske og europæiske markeder.
Vi beskæftiger ca. 40 dedikerede medarbejdere på vores kontor i Viby J.
INDKØBER TIL KURVE
Vi søger en engageret og struktureret indkøber, der kan tage ansvaret for bl.a. vores indkøb af kurve – primært produceret i naturmaterialer som græsser, træsorter og tekstiler. Vores produkter leveres til nogle af Skandinaviens største detailkæder, bl.a. JYSK, og det kræver både kvalitetssans og forretningsforståelse at følge vores produkter fra idé til butik.
Vi søger en profil, der har en naturlig interesse i brugen af kunstig intelligens og relaterede teknologier. Du er nysgerrig på, hvordan AI kan anvendes både strategisk og operationelt til at forbedre arbejdsgange, optimere beslutningsprocesser og skabe nye forretningsmuligheder. Du følger med i udviklingen inden for feltet og er åben for at eksperimentere med digitale værktøjer som en integreret del af dit arbejde.
HVAD INDEHOLDER JOBBET?
I stillingen som Indkøber vil dine opgaver bl.a. inkludere:
- Prisforhandling og aftaler med leverandører
- Minimum 2 årlige indkøbsrejser til Kina (ca. 20 dage om året)
- Indkøb og produktudvikling af bl.a. kurve i natur- og tekstilmaterialer
- Daglig kontakt til og opfølgning på leverandører
- Daglig kontakt med vores kunder
- Ordrekoordinering, ordre tastning - følge ordren fra start til slut
- Reklamationshåndtering
- Ad hoc-opgaver
Du vil få en varieret hverdag, hvor du kan bidrage med din erfaring inden for indkøb og være med til at videreudvikle de gode partnerskaber med vores leverandører og kunder.
HVAD VI ØNSKER, DU KOMMER MED
For at du kan trives og lykkes i jobbet forventer vi:
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da det er vigtigere for os, at du er handlekraftig, selvstændig, har øje for detaljen og har erfaring som Indkøber med Østen og meget gerne specifikt kendskab til kurve eller lignende produktområder.
- Har kommerciel tankegang med forståelse for produktionsprocesser og sourcing i Østen.
- Kan forhandle optimale priser og vilkår
- Engageret med en positiv og professionel attitude
- God til at opbygge relationer og skabe partnerskaber
- Vant til forretningsrejser i Østen
- Gerne kendskab til at arbejde med FSC certificeringen – da de fleste af vores kurve er FSC certificeret
- Stærke og tydelige kommunikationsevner. Du kan tale, læse og skrive både dansk og engelsk på forhandlingsniveau (kan du også tysk og/eller kinesisk, er det en fordel)
VORES TILBUD TIL DIG
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, der går op i arbejdsmiljø og kultur. Vi prioriterer tid og ressourcer på at skabe sociale arrangementer (bl.a. fredagsbar, julefrokost og sommerfest), der styrker fællesskabet. Du vil få adgang til vores moderne fitnesscenter. Vi værdsætter åbenhed og samarbejde, og tilbyder et miljø, hvor du kan trives både professionelt og personligt.
INTERESSERET?
CV indeholdende kort motiveret ansøgning sendes til job@contrast.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Såfremt du har nogle spørgsmål, kan du skrive til job@contrast.dk eller til Jesper Hartvigsen: jha@contrast.dk tlf: 20 32 27 74
Vi håber opslaget her har vakt din interesse og glæder os til at modtage dit CV og møde dig i processen.