
Konstruktionsingeniør
Ansøgningsfrist: 30-06-2025
Stillingstype: Fuldtid
Sted: Holstebro, Danmark
Vil du være med til at forme fremtidens byggeri?
Har du passion for bæredygtige konstruktioner og lyst til at arbejde i et dynamisk miljø?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte
- Design og beregning af bærende konstruktioner i stål, beton, træ og andre materialer.
- Projektering og udarbejdelse af statiske dokumentationer.
- Deltagelse i tværfaglige projekter med arkitekter, entreprenører og andre ingeniører, projektering, KS af projekter og afslutning og overdragelse af projekter.
- Tilsyn på byggepladser og kvalitetssikring af udførte konstruktioner.
- Bidrag til udvikling af bæredygtige og innovative konstruktionsløsninger.
Vi forventer, at du
- Er uddannet bygnings- eller konstruktionsingeniør (B.Sc. eller M.Sc.).
- Har erfaring med dimensionering og statiske beregninger (gerne 2-5 år, men nyuddannede opfordres også til at søge).
- Har kendskab til relevante normer (Eurocodes) og projekteringsværktøjer (f.eks. FEM-design, Robot, Revit).
- Har erfaring eller interesse for beton- og stålkonstruktioner samt erhvervsbyggeri (herunder bl.a. kontorer, lagerbygninger og skolebyggeri ).
- Er struktureret, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder
- Spændende og varierende projekter i hele Danmark.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En nøglerolle hvor du er med i projektforløbet fra start til slut.
- Kolleger med højt kompetenceniveau og gode sparringsmuligheder.
- Konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder.
- En organisation med en flad struktur og et godt humør.
Om IBG
IBG A/S har siden 1974 specialeret sig i en bred vifte af anlægsarbejde. Vores ekspertise strækker sig også til konstruktion af vindmøllefundamenter, og vi er aktivt engageret i klimasikringsprojekter og den grønne omstilling.
Siden 2012 har IBG A/S specialiseret sig i opførelse af byggerier i hoved- og totalentreprise via vores kontor i Holstebro.
Vores portefølje er vokset markant, og vi gennemfører nu 10-15 projekter indenfor kontor- og domicilbyggerier, lager- og logistikfaciliteter samt skoler- og idrætsanlæg.
Se mere på vores hjemmeside www.ibg.dk
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til Lasse@ib-g.dk senest d. 30-06-2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail eller på 4064 7458.
Vi glæder os til at høre fra dig!