
Skal du have en plads i Finansteamet?
Biofuel Express vækster og søger en regnskabsmedarbejder til nyoprettet stilling
Er du klar til at varetage en central plads i et mindre finansteam, hvor dine regnskabsmæssige kompetencer spiller en afgørende rolle, og hvor bæredygtighed er en vigtig del af DNA'et?
Biofuel Express er markedets førende specialist og udbyder af bæredygtigt biobrændstof. Det er vores mission at forblive kundens foretrukne leverandør med markedets bedste service, hvor du vil blive en vigtig del af holdet til at understøtte vores fortsatte vækst. Den nyoprettede stilling er på hovedkontoret i Randers, hvor finansteamet supporterer alle vores markeder som Shared Service Center. I stillingen vægter vi forretningsforståelse, faglig nysgerrighed og personlighed højt.
Vores team har højt til loftet og en udtalt holdånd, som både viser sig med faglige opgaver og personlige interesser. Vi respekterer hinanden og arbejder aktivt med vidensdeling, ligesom vi hygger os sammen socialt. Vi er et tæt team og generelt oplever vi, at vi både bliver inddraget og hørt.
I finansteamet indgår du i en moderne administration, hvor vi har stort fokus på automatisering af vores processer med integration på tværs af systemer. Det er derfor nødvendigt, at du hurtigt forstår og fordyber dig i de nødvendige IT-systemer. Vi bruger primært applikationer fra Microsoft som Outlook, Teams, Office-pakken og Power BI, og vores ERP cloudløsning med Business Central. Derudover bruger vi Zenegy til løn, integreret PLEO løsning til expenses og integration med vores bank Danske Bank – du starter i et moderne og ajour systemunivers. Stillingen indeholder opgaver, som du kender det, med periodeafslutning, offentlige indberetninger og de forskellige ben i bank, debitor, kreditor og expense management. Sammen sætter vi en ære i at levere hurtig service med høj kvalitet til vores kunder og samarbejdspartnere.
Som Regnskabsmedarbejder er du formentlig generalist inden for administration og har erfaring med bogholderi i flere selskaber. Måske arbejder du i dag på revisionskontor, som bogholder eller som regnskabsmedarbejder og ønsker at skifte til et finansielt team, som er teknisk opdateret.
Dine primære arbejdsopgaver som Regnskabsmedarbejder:
- Aktiv deltager i måneds- og årsafslutning.
- Afstemning af leverancer for Østrig og Tyskland.
- Daglig bogføring.
- Fakturering af kunder.
- Controlling og godkendelse af købsfakturaer.
- Opgørelse af lager.
- Håndtering og servicering af kundehenvendelser vedrørende leverancer og fakturaer.
- Momsopgørelse og -indberetning i Danmark, Sverige, Norge, Østrig, Tyskland og Dubai. I nogle lande er vi udførende på det hele, i andre lande har vi eksterne partnere på til assistance. Du vil dele indberetninger med kolleger og herunder overlap i forbindelse med ferie.
- Opgørelse og indberetning af punktafgift i Tyskland og Østrig. For selve indberetningen har vi eksterne partnere på til assistance.
- Expense management i integreret PLEO løsning.
- Daglig bankafstemning af vores primære bankforbindelse Danske Bank og for Østrig og Tyskland med lokale bankforbindelser.
- Ad hoc-opgaver.
Vi vægter højt at vores kommende kollega er:
- Uddannet inden for regnskab eller revision.
- Nysgerrig, proaktiv og beslutningsdygtig.
- I besiddelse af holistisk forretningsforståelse og høj grad af detaljeorientering.
- En empatisk holdspiller som formår at bygge relationer og tillid til kolleger og interne kunder.
- Erfaren bruger af ERP-systemer, gerne Business Central eller NAV, samt Excel, herunder evt. Jet Reports.
- Interesseret i at være del af en vækst case inden for den grønne omstilling.
- Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale.
Vores nye kollega bliver en del af et dynamisk, engagereret og uformelt team, som har ansvaret for at drifte, fastholde og udvikle den løbende administration af vores forretning. Vi er etablerede på markederne i Sverige, Danmark og Norge, og vi er gået ind i markederne i Østrig og Tyskland. Har du erfaring med tyske og østrigske rutiner og kan du eventuelt sproget har du en fordel, men det er ikke et krav. Internt snakker vi nordisk med vores kolleger fra Sverige og engelsk med vores kolleger fra Tyskland og Østrig.
Der er tale om en fuldtidsstilling på vores lyse og åbne kontor i Randers beliggende ved motorvejen med let adgang fra hele Østjylland. Du tilbydes mulighed for kantineordning med morgenmad, frokost og frugt. Der er fri parkering ved kontoret. Inklusiv dig er vi 10 kolleger på kontoret i Randers i det daglige.
Tøv ikke med at sende din ansøgning
Hvis stillingen og arbejdspladsen lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning med relevante dokumenter. Brug ansøgningsknappen.
Samtaler afholdes løbende så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os via mettstine@adminto.dk eller på 22 71 02 50.
Ansøgningsfrist: 1. juni. Forventet ansættelse 15. august. Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Biofuel Express
Biofuel Express’ vision er at bidrage til en grønnere transportsektor, og at være den største specialist inden for distribution af vedvarende brændstoffer. Biofuel Express kombinerer indsigt i motorer og lovgivning med langsigtede samarbejder med verdens førende biobrændstofproducenter til målrettet salg af lavemission biobrændstoffer – til gavn for kunder, og til gavn for miljøet.
Vores kernefokus er 100% biobrændstofmarkedet. Vi brænder for den grønne miljøpåvirkning fra bæredygtigt brændstof.
I de sidste 15 år har vi specialiseret os i at omlægge flåder og udstyr til tankning af busser og lastbiler fra almindelig diesel til 100% fossilfri drift. Det har gjort os til Skandinaviens førende distributør af fossilfrie brændstoffer såsom B100 Biodiesel RME Premium og HVO100 Renewable Diesel. Vores højkvalitetsprodukter kan tankes direkte på vores stationer i Sverige eller leveres direkte til kundens egne tanke.
Vores kunder er virksomheder inden for offentlig transport og lastbiler, der tilbyder miljørigtige transporter til udbydere med høje krav til miljø og CO₂-reduktioner.
Biofuel Express er i fortsat vækst med en sund, grøn økonomi. Vi er ISO-certificeret på vores kvalitets- og miljøledelses-systemer (ISO 9001/14001), der viser vores løbende indsats og strategiske fokus på miljø og kvalitetssikring af processer.