Multi-Tek A/S
Randers

Teknisk salgskonsulent med base i Randers

Har du teknisk flair og erfaring med salg/rådgivning i byggebranchen?

Vil du være en del af en dansk produktionsvirksomhed, hvor kvalitet, faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd? Hos Multi-Tek søger vi en engageret intern salgskonsulent med teknisk flair og et stærkt servicegen, der vil være med til at levere professionelle løsninger til byggeriet.

Vi udvikler og producerer ståldøre, -porte og -glaspartier med fokus på brand-, lyd- og tyverisikring. Du bliver en vigtig del af vores salgsteam på kontoret i Randers, og får mulighed for at tage ansvar i salget fra første kundekontakt til færdigt løsningsforslag. Opsøgende salgsaktiviteter samt opmåling ude hos kunderne, kan evt. blive en mindre del af jobbet.

Dine opgaver

  • Salg og teknisk rådgivning til B2B-kunder i byggebranchen
  • Telefonisk og skriftlig kundekontakt
  • Tilbudsberegning, ordrehåndtering og opfølgning
  • Samarbejde med kollegaer i produktion og montage
  • Besøg hos kunder samt opmåling i mindre omfang

Vi leder efter dig, som kan sætte kryds ud for flere af følgende:

  • Erfaring med døre, porte, glaspartier og/eller stålløsninger
  • Salgs- eller rådgivningserfaring i byggebranchen (gerne B2B og ordre-/specialproduktion)
  • En teknisk eller håndværksmæssig baggrund – eller stor forståelse for byggeri
  • Evnen til at skabe tillid og finde løsninger i tæt dialog med kunden
  • Gode kommunikationsevner på dansk – og gerne engelsk

Vi tilbyder

  • En alsidig stilling med fast base i Randers
  • Grundig oplæring i vores produkter og løsninger (primært af øvrige dygtige salgskonsulenter)
  • En spændende og afvekslende hverdag med stærkt fokus på professionel rådgivning
  • Lønpakke med fast løn, pension og sundhedsforsikring
  • Tiltrædelse medio august (efter vores sommerferielukning)

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV snarest muligt via Quick Apply knappen ”Ansøg”.

Vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder også løbende til samtaler. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Claus Rasmussen på tlf. 2322 8022 eller mail chr@multitek.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.