Progression - mere socialt arbejde ApS

Faste konsulentstillinger

Specialister (og kommende specialister) til faste stillinger i Progression – familiebehandling, traumer, spædbørn og autisme

Progression har vokseværk – og vi leder nu efter flere fagligt stærke konsulenter, der vil være med til at skabe varige forandringer for børn, unge og familier.

Er du uddannet indenfor mentalisering, familiebehandling, traumebehandling, spædbørnsområdet, eller har du en autisme-specialisering – eller drømmer du om at blive det? Så er det nu, du skal gribe muligheden for en fast stilling i et ambitiøst og fagligt engageret team.

Hos Progression tror vi på, at de bedste løsninger skabes, når vi udfordrer vanetænkning, hæver barren og samtidig skaber et arbejdsmiljø, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Om Progression

Vi er en privat socialfaglig virksomhed, der samarbejder med kommuner på landsplan om at levere højtkvalificerede indsatser til udsatte børn, unge og familier. Vores tilgang er præget af høj faglighed, dokumentationssikkerhed og et stærkt fokus på varige forandringer. Vi arbejder målrettet med metodeudvikling, faglig refleksion og tæt tværfagligt samarbejde – og vi investerer i vores medarbejderes udvikling.

Hos os bliver du en del af en organisation i bevægelse, hvor der er kort vej til ledelsen, højt til loftet og stor tillid til dine faglige vurderinger. Vi værdsætter initiativ, faglig nysgerrighed og lysten til at gøre en forskel – sammen.

Vi søger dig, der:

  • Har en socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, pædagog, terapeut eller lignende)
  • Har erfaring med arbejdet med udsatte børn, unge og familier
  • Har en specialisering – eller et ønske om at videreuddanne dig inden for fx mentalisering, familiebehandling, traumer, spædbørn eller autisme (vi støtter efteruddannelse)
  • Evner at skabe tillid og relationer – også i komplekse sager
  • Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et fagligt fællesskab
  • Har kørekort og adgang til bil

Hos os får du:

  • En arbejdsplads i vækst, hvor du kan være med til at forme fremtiden
  • Et arbejdsmiljø, hvor høj faglighed og trivsel er en integreret del af hverdagen
  • Supervision, faglige workshops og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for videreuddannelse og specialisering – med støtte fra os
  • En organisation, der investerer i din faglige og personlige udvikling

Arbejdssted: Opgaverne dækker hele Sjælland, primært Storkøbenhavn og omegn.

Ansættelsesform: Fastansættelse, 30–37 timer/uge.

Opstart: Hurtigst muligt eller senest 1. august 2025.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 12. juni 2025 kl. 12.00.

Vi indkalder løbende til samtaler. Forud for samtalen vil du modtage en case og en personlighedstest, som vi tager udgangspunkt i under samtalen.

Har du spørgsmål? Kontakt socialfaglig chef, Mona Zandi, på tlf. 93 93 13 68 eller mona@pmsa.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.