DrinxSjøbeck
Frederikshavn

Teamleder til Indkøb

Har du sans for struktur og trives i et tæt samarbejde med kolleger og leverandører?
Så er det måske dig, vi søger til vores indkøbsafdeling i Frederikshavn

Vi søger en ny kollega, der kan tage aktiv del i det daglige indkøbsarbejde og være med til at sikre, at vores varesortiment, stamdata og leverandørsamarbejde fungerer effektivt og professionelt. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden og sætter en ære i at levere høj kvalitet – både internt og eksternt.

Arbejdsopgaver:

Som Teamleder i Indkøb får du ansvar for

  • Disponering og vedligeholdelse af indkøb
  • Oprettelse og løbende vedligeholdelse af varekort og stamdata
  • Implementering af data på varekøb
  • Daglig kommunikation med leverandører via mail og telefon
  • Opfølgning og strukturering af vareinformationer
  • Deltagelse i relevante ad hoc-opgaver i afdelingen

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • har en solid forståelse for godt købmandsskab og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi – både i hverdagen og på bundlinjen.
  • har erfaring fra en indkøbsfunktion eller en lignende rolle, hvor du har arbejdet med disponering, datavedligeholdelse og leverandørkontakt.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret – og samtidig er en holdspiller
  • Har flair for tal og er god til at arbejde med data
  • Trives med en hverdag, hvor du skal jonglere mange opgaver og stadig bevare overblikket
  • Kommunikerer professionelt med både leverandører og kolleger
  • Har erfaring med Navision og evt. Apport
  • Har lyst til at blive udfordret og tage ansvar i en virksomhed, hvor tingene går stærkt

Vi tilbyder:

  • Et sundt og uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger og korte beslutningsveje
  • En hverdag med variation, faglige udfordringer og plads til personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring
  • En virksomhed i vækst, hvor vi arbejder efter værdierne troværdighed, ydmyghed, mod og forandringsparathed – og hvor medarbejderne er vores vigtigste ressource.

Send din ansøgning og dit CV via "Ansøg"-knappen. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.


Om DrinxSjøbeck

DrinxSjøbeck er en 100% danskejet handelsvirksomhed med over 150 kolleger fordelt mellem Frederikshavn og København, der leverer totalløsninger inden for spiritus, øl, vand, kaffe, rengøringsprodukter m.m.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.