INOX A/S
Ry

Bliv vores nye salgselev eller indkøbselev

Er du klar på en karriere inden for salg, indkøb eller logistik? Drømmer du om en spændende elevuddannelse i en international stålbranche?

Så er du måske den elev, vi leder efter!

Vi tilbyder to elevpladser: én som indkøbselev og én som salgselev. Vi søger engagerede elever, der vil lære om internationalt salg eller indkøb i en global koncern med kunder og leverandører fra hele verden.

Vil du have en karriere som sælger eller indkøber i en international virksomhed? Så er denne elevplads noget for dig!

Vil du være salgselev?

Hvis du er god til mennesker og gerne vil lære at forhandle og sælge, er en sælgeruddannelse et oplagt valg. Som salgselev vil du blive en del af vores internationale salgsteam, og få et skrivebord i vores åbne kontormiljø. Du vil modtage sidemandsoplæring af kolleger og med tiden blive ekspert i salg af rustfrit stål og få dine egne kunder.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Salg til både danske og udenlandske kunder.
  • Kundekontakt via telefon og mails, ikke opsøgende salg.
  • Servicering af egne kunder, give tilbud og forhandle priser.
  • Samarbejde på tværs af virksomheden med kolleger i indkøb, økonomi og lageret.

Vil du være indkøbselev?

Hvis du er dygtig til engelsk og til at kommunikere med mange forskellige mennesker, gerne vil rejse og besøge messer og leverandører, og ønsker at lære at forhandle og indkøbe, er en indkøbsuddannelse et oplagt valg.
Som indkøbselev vil du få en spændende hverdag med forskellige opgaver og blive en del af vores ambitiøse indkøbs-og logistikteam, der køber rustfrit stål fra stålværker over hele verden. Du vil modtage sidemandsoplæring af erfarne kolleger og med tiden blive kompetent indenfor administrativ behandling af indkøb og logistik.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Kontakt til både danske og udenlandske leverandører
  • Indhentning af tilbud og indkøb af varer
  • Indkøb af stål baseret på din analyse af prisudviklingen
  • Administrative opgaver indenfor indkøb og logistik
  • Samarbejde på tværs af virksomheden med kolleger i logistik, salg, økonomi og lageret.

Kvalifikationer

For at kunne starte som salgselev eller indkøbselev skal du have gennemført en adgangsgivende uddannelse som EUD Business, GF2 Handel, EUX Business eller HHX.

Vi tilbyder:

  • Spændende elevplads med af ansvar og udviklingsmuligheder i en vækstorienteret virksomhed
  • Et positivt og engageret arbejdsmiljø
  • International koncern med danske og udenlandske kunder og leverandører
  • Mulighed for at besøge vores moderselskab i Vicenza i løbet af uddannelsen.
  • Elevløn under hele uddannelsen
  • Gode job- og karrieremuligheder efter uddannelsen inden for indkøb, salg eller logistik
  • Opstart i august med mulighed for tidligere start

Hvordan bliver dit skoleforløb?

Som en del af din uddannelse vil du også skulle på skoleophold på Mommark business school. Her får du mere teoretisk viden om handel, og du vil afslutte forløbet med en hovedopgave inden for et område, du brænder for. Skoleforløbet varer 7-11 uger, og der vil være mulighed for at bo på skolen.

Bliv en del af det rustfrie team!

Send din ansøgning til job@inox.dk senest den 16. juni 2025. Har du spørgsmål til elevpladserne, er du velkommen til at kontakte markedschef Mads K. Jensen på 22 22 27 87 eller Indkøbs- og logistikchef Martin Nielsen på 87 88 01 08.

Læs mere om os på: https://www.inox.dk/da-dk/om-inox

Vi glæder os til at høre fra dig!