
Speditørelev til kørselsafdelingen
Til vores kontor i Gadstrup søger vi nu en frisk elev. Vognmand.dk er en dynamisk vognmandsforretning i hastig vækst med entreprenørkørsel som kerneområde.
Hvis du er kontorelev og ønsker speciale i spedition og shipping, er det måske lige dig, vi skal have med på vores team.
Vores kørselsafdeling består af en elev, vores indehaver og to disponenter, som sikrer den daglige effektive drift af 34 køretøjer. Vores fokus er både effektiv drift og godt købmandskab.
Vi kan tilbyde dig, en alsidig arbejdsplads, hvor erfarne kollegaer vil tage ansvar for din læring gennem hele uddannelsesperioden. I takt med at du får erfaring, vil du få lov at arbejde mere selvstændigt.
Som person er du flittig og arbejdsom og jagter hele tiden gode resultater. Du har stor appetit på at lære nyt og at bruge det, du lærer og har lært.
Det er essentielt, at du har god forståelse for IT, arbejder systematisk og kan bevare overblikket, når det går stærkt.
Idet telefonen også bliver et væsentligt arbejdsredskab, er det afgørende, at du har det det godt med telefonen. Og ikke mindst ønsker vi, at dit naturlige smil smitter gennem røret.
Det er en god måde, at få din praktiktid og samtidig en rigtig god uddannelse.
Ud over den aftalte løn bliver du også omfattet af vores sundhedsforsikring.
Vi håber du kan starte 1. august 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabs- og administrationschef Thorsten Gregersen, 2172 7915, thorsten@vognmand.dk.
Hvis du har lyst til at være en del af vores dedikerede team, hvor du kan bidrage til vores fortsatte succes, modtager vi med glæde din ansøgning hurtigst muligt, idet vi behandler ansøgninger løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.