
Kontorassistent med teknisk flair til optegning og alsidige opgaver i Haderslev
”Du får en meget afvekslende stilling og 35 kolleger, heraf 15 i Jylland. Vi har benene på jorden og humoren i orden, og så arbejder du med geotekniske opgaver, der understøtter vores succes,”
Bliv en del af et specialfirma
Geosyd A/S er et privatejet specialfirma inden for geoteknisk rådgivning med afdelinger på Sjælland og i Jylland. Vi har mere end 40 års erfaring i branchen inden for områderne jordbundsundersøgelser og geoteknik.
Som kontorassistent/optegner
- optegne boreprofiler i tegneprogrammet GeoGIS – vi sørger for fuld oplæring
- udarbejde situationsplaner og skitser for givne byggefelter QGIS - vi sørger for fuld oplæring
- finde oversigtskort og søge ledningsplaner i LER.dk
- binde og sende notater/rapporter i PDF-binder/Outlook
- modtage telefonopkald, viderestille, lægge opgaver i Ordrestyring
- assistere med at oprette sagsmapper samt klargøring af forsendelser m.v
- udføre øvrige forefaldende kontoropgaver
- assistere i laboratoriet med jordartsbedømmelser og lignende
Teknisk assistent eller lignende med gode it-evner
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har interesse i at arbejde med tekniske programmer og at du befinder dig godt i rollen som blæksprutte med det store overblik. Det er en fordel, hvis du har erfaring med GIS og CAD-programmer, vi bruger GeoGIS og QGIS. Du trives med afvekslende opgaver, og du er flydende på dansk i både skrift og tale.
”Vi er på udkig efter en omhyggelig kollega, som har lysten til at indgå i et aktivt team, og er du i besiddelse af gåpåmod og godt humør, i en travl hverdag, så er du lige vores kollega”
Hvis du kan se dig selv i den rolle, så vil Mikael se frem til at modtage din ansøgning.
Er du interesseret?
Send din ansøgning til Mikael Sørensen på mail mso@geosyd.dk. Skriv ”Kontorassistent” i emnelinjen.
Du er også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe/te og en snak om jobbet. Giv Mikael et kald på 23 29 57 92.
Vi glæder os til at høre fra dig.