Eksperimental Institutionen
København S

Vil du gøre en forskel for børnehavebørn i udsatte positioner?

Vil du arbejde sammen med uddannede pædagoger i alle faste stillinger? Vil du arbejde i et hus med en banebrydende inklusionspædagogik? Er du interesseret i at blive en del af et miljø, hvor løbende kollegial sparring og ekstern supervision er en fast del af hverdagen? Vil du arbejde med en børnegruppe, der er ligeligt blandet af lokale børn og basisbørn med socio-emotionelle udfordringer?

Vi søger en 37 timers pædagog pr. 1.08.2025.

Vi er en selvejende institution normeret til 62 børn, fordelt på to vuggestue-grupper på hver 10 børn og 3 børnehavegrupper på hver 14 børn. Halvdelen af pladserne er basispladser for børn, der lever i familier med socio-emotionelle udfordringer. Basispladserne er fuldt integreret på stuerne.

Vi kan tilbyde:

  • Kolleger, der er erfarne, engagerede og har et meget højt fagligt niveau. Der er fire fastansatte pædagoger på hver stue.
  • Mulighed for at arbejde seriøst med inklusion – vi er kompetencecenter for inklusion i Københavns Kommune.
  • Faglige udfordringer inden for både almenområdet og børn med udfordringer
  • Stort medansvar i forhold til projekter, særlige indsatser og faglige interesseområder: Hvis du kan noget særligt, vil vi gerne gøre plads til, at du kan bruge det.
  • Tid til fælles refleksion samt løbende fagpersonlig supervision af ekstern supervisor.
  • En flok af sjove, kloge og glade kolleger, der går vildt meget op i deres arbejde.

Vi forventer:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du kan og vil arbejde med relationen til det enkelte barn i centrum – vi arbejder med primærpædagogik.
  • Du kan og vil modtage og give kollegial guidning og sparring ift. dine kollegers pædagogiske virke.
  • Du kan og vil udvikle din pædagogiske praksis med udgangspunkt i Eksperimental Institutionens metoder og menneskesyn – vi har ikke metodefrihed, så du er fleksibel ift at lære af de metoder og traditioner, vi har i huset.
  • Du kan samarbejde med forvaltningen om de børn, der har særlige udfordringer.
  • Du hviler i dig selv og i dit fag.
  • Erfaring fra området er ikke et krav

Lyder det som noget for dig? Så vil vi gerne høre fra dig. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Leder Helene Dahl Thruelsen mobil 3155 0017.

Der er ansøgningsfrist d. 6. juni.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 16. og 17. juni.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.