Dansk Boligforsikring A/S

Advokat / Jurist til Dansk Boligforsikring i Holbæk

Vi søger en ny kollega til vores interne juridiske kontor.

Hos Dansk Boligforsikring A/S bliver du en del af holdet, hvor vi håndterer klagesager fra vores kunder. Så er du en skarp jurist, som ønsker at bidrage med dine juridiske kompetencer og dygtiggøre dig inden for byggeteknik og forsikringsret – så er det dig vi mangler!

Velkommen til Dansk Boligforsikring

Dansk Boligforsikring A/S specialiserer sig i ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer. Siden vores start i 2002 har vi kontinuerligt ekspanderet og besidder i dag en væsentlig markedsandel, så vi nu er ca. 135 medarbejdere. Du bliver en del af afdelingen Jura & Kvalitet, hvor vi gennemgår, vurderer og behandler klagesager, ankenævnssager, retssager og regressager.

Din nye arbejdsplads

Din nye arbejdsplads er Dansk Boligforsikrings kontor i Holbæk helt ud til vandet med den skønneste udsigt. Vi er et uformelt hus med højt til loftet, hvor vi både bakker hinanden op og har det sjovt sammen.

Derudover tilbyder vi:

  • Sundhedsordning
  • Massageordning
  • Kantine- og frugtordning
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde

Du kan glæde dig til komme ind i en succesrig virksomhed, der samtidig er en god arbejdsplads med stor trivsel og arbejdsglæde.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Er advokat eller ansat i et forsikringsselskab (cand.jur, cand.merc.jur eller forsikringsuddannet), eller på anden måde har erfaring med huseftersynsordningen og ejerskifteforsikring
  • Har indsigt i eller synes at netop byggeteknik skal være dit nye område af ekspertise. Du vil dygtiggøre og specialisere dig i byggeteknik, så du kan vurdere, forklare og argumentere forsikringsdækning og erstatningsopgørelse i vores sager
  • Er pragmatisk og løsningsorienteret
  • Har overblik og arbejder struktureret
  • Taler og skriver flydende dansk
  • Har godt humør og ambitioner om at blive den bedste - sammen med os!

Arbejdet som jurist hos Dansk Boligforsikring

Du bliver eksperten, der behandler klagesager, ankenævnssager, retssager og regressager i din egen sagsportefølje. Men bare rolig, du står ikke alene - dine 13 kolleger i Jura & Kvalitet er klar til at dele deres viden og understøtte din læring og løbende udvikling. Desuden får du mange andre dygtige kolleger i hele Dansk Boligforsikring, som du også arbejder sammen med, for at nå de bedste, hurtigste og juridisk korrekte løsninger for vores kunder.

Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab, hvor det er afgørende, at du trives med at tage et spadestik dybere, for at udrede faktum og jura i ofte komplekse sager, hvor store følelser er på spil hos vores kunder, og hvor vi ofte er under tidspres for at give vores kunder hurtig klarhed.

Videre proces

Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte advokat Charlotte Neubert på 59 49 88 44.

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale. Vi håber dog at høre fra dig senest den 28. maj 2025.

Du søger jobbet ved at sende dit CV samt din ansøgning via knappen ”Ansøg”.

Ansættelsesstart er den 1. august 2025, men vi venter gerne på den rette ansøger.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.