Lægehuset i Asnæs I/S

Ny kollega til sekretariatet

Hos os kan vi tilbyde dig et dejligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til læring og masser af smil i hverdagen. Vi har fokus på høj faglighed og et velfungerende samarbejde på tværs af faggrupper. Sammen vil vi gerne skabe en arbejdsplads, vi kan være stolte af, og hvor der er rart at være.

Lægehuset er en landsbypraksis med fire faste læger, to sygeplejersker og tre sekretærer. Derudover har vi altid et par uddannelseslæger tilknyttet. Huset er beliggende midt i Asnæs by, tæt på Odsherreds smukke natur. Det er nemt at komme hertil enten i bil eller med tog fra Holbæk.

Vi søger dig, der har en sundhedsfaglig baggrund og lysten til at blive en del af vores sekretariat. Måske er du uddannet lægesekretær? Måske er du SOSU-assistent eller sygeplejerske med flair for det administrative? Uanset hvad er det vigtigt, at du kan lide den tætte og kontinuerlige patientkontakt, der er kernen i almen praksis.

Dine opgaver bliver primært i vores sekretariat. Du får ansvar for telefonisk og personlig visitation af patienter, receptfornyelse, tidsbestilling, attestarbejde samt sortering af indbakke i journalsystem.

Du vil også blive oplært i praktiske opgaver såsom blodprøvetagning og urindyrkning. Derudover tilrettelægger vi opgaverne alt efter behovet i praksis samt hvilke kompetencer, lyst og erfaring du kommer med.

Vores patientgruppe er mangfoldig, det samme er opgaverne. Du vil møde landmanden og billedkunstneren, pensionisten og højskoleeleven, ingeniøren og børnefamilierne.

Arbejdsgange og systemer bliver udviklet løbende efter fælles idéudveksling. Vi prøver at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt. Som vores nye kollega skal du trives med at arbejde på et hold, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra arbejde i almen praksis – men det er ikke et krav. Vi tilpasser oplæringen efter de kvalifikationer, du kommer med, og du bliver modtaget af fagligt dygtige og erfarne kollegaer. Hos os er der ikke to dage, der er ens. Her er rigelig med spændende udfordringer og plads til faglig udvikling.

Stillingen er som udgangspunkt på 30-35 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, kan du sende din ansøgning via knappen ”Ansøg” eller ringe og høre mere om stillingen på tlf. 36 66 57 30.

Vi modtager gerne ansøgninger løbende med frist d. 10/8. Finder vi den rette undervejs, ansætter vi gerne før frist. Samtaler afholdes i uge 35. Hvis ikke du hørt fra os inden, kommer du desværre ikke i betragtning til stillingen.

Du er mere end velkommen at kigge forbi klinikken en dag. Vi holder frokostpause mellem kl. 12.30-13.00. Giv gerne besked senest dagen før – så sørger vi for kaffe på kanden.

Vi glæder os til at høre fra dig!
/Lægehuset i Asnæs

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.