
Salgsjob i Køge: Kombinér kundebesøg med backoffice og god kundeservice
Vi leder efter dig, der elsker at gøre en forskel for andre. Dig, der har lyst til både at tage ud til kunder og hjælpe dem godt på vej – og samtidig har det fint med dage ved computeren, hvor du får styr på ordrer, kampagner og de små (men vigtige) detaljer.
Dine opgaver bliver en god blanding af:
- Kundebesøg med fokus på rådgivning og salg
- Hjælpe vores kunder – både på telefon, chat, mail og i vores showroom
- Behandle ordrer og svare på forespørgsler
- Ringe ud og følge op på kampagner (ikke kold canvas)
- Løse store og små backoffice-opgaver – og sikre, at det hele glider som det skal
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salg – både ude i marken og i røret
- Kan lytte, forstå og finde løsninger (også dem, kunden ikke vidste, de havde brug for)
- Har styr på struktur, IT og multitasking – og måske har flirtet lidt med ERP-systemer (vi bruger Uniconta)
- Tager ansvar, også når der er fart på
- Er aktiv og holder dig i nogenlunde fysisk form
Hvad får du hos os?
- En stilling på fuld tid, som vi former sammen med et mix af backoffice og udkørende konsulent.
- Grundig oplæring – så du bliver ekspert i vores produkter
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og har det godt
- En arbejdsplads med frihed under ansvar – og meget lidt bureaukrati
Du bliver med andre ord, en del af et lille, dedikeret team, hvor alle spiller en vigtig rolle – fra vores bogholder med styr på tallene til lageret, der pakker med præcision, og backoffice, der servicerer kunderne med et smil.
Vi arbejder i øvrigt 100 % røgfrit – både på kontoret og i bilen.
Det praktiske:
Arbejdssted: Køge + ude hos kunderne
Arbejdstid: Man-tors 8-16, fre 8-15:30
Ansøgningsfrist: 31. maj 2025
Start: Primo august 2025
Er du nysgerrig eller har spørgsmål? Ring til Kia Minet på 56 65 01 45.
Send ansøgning og CV til: info@ergopartner.com
Hvem er vi?
Vi er Ergopartner – Danmarks førende leverandør af ergonomiske kontorløsninger. I mere end 25 år har vi hjulpet skandinaviske kontorfolk med at arbejde uden smerter. Vi er 11 kollegaer, der brænder for det, vi laver – og vi glæder os til at tage godt imod dig.
Tænker du: "Det dér job ku’ godt være mig"? Så smid os en mail – og fortæl, hvorfor du er den rette.