
Driftsleder
Er du en erfaren leder med en stærk produktionsbaggrund og en lyst til at arbejde med kemi?
Så er du helt sikker den person, vi leder efter.
Om os
Chem-Tec Plating A/S er en førende virksomhed inden for metallisk overfladebehandling med et dedikeret fokus på høj kvalitet og bæredygtighed. Til vores europæiske kunder tilbyder vi metalliske belægninger inden for det funktionelle og dekorative segment. Chem-Tec Plating A/S råder over galvaniske og kemiske processer og som noget helt nyt Physical Vapour Deposition (PVD-belægninger). Ud over at udføre den metalliske overfladebelægning deltager Chem-Tec Plating A/S ofte i udviklingsprocessen sammen med vores kunder.
Jobbet
Som driftsleder får du ansvaret for ca. 25 medarbejdere i produktionen, vedligehold og værksted. Sammen med dine medarbejdere har du ansvaret for løbende at arbejde med optimering af processer og styring af resurser. Du refererer til den administrerende direktør og indgår i den overordnede ledelse i huset.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Ledelse af den daglige produktion samt resursestyring
- Ansvarlig for overholdelse af leveringstider
- Formand for AMO
- Løbende opdatering og justering af produktionsdata
- Løbende opfølgning på efterkalkulationer
- Løbende forbedringer af arbejdsgange efter en LEAN-tankegang
- Kortlægning af arbejdsgange til brug ved oplæring
- Udarbejdelse af SOP’er
- Implementering af forebyggende vedligehold
- Projektledelse af ombygninger af anlæg, layoutændringer osv.
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse som driftsingeniør, produktionstekniker/-teknolog, eller lignende. Derudover har du solid erfaring fra lignende roller i både mindre og større produktionsvirksomheder.
Digital nysgerrighed og generel flair for systemer og tekniske løsninger er en nødvendighed.
Da du kommer til at have kundekontakt, er det afgørende, at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt både kommercielt og teknisk på såvel dansk som engelsk og gerne tysk.
Personlige kvalifikationer
Det forventes, at du er en proaktiv holdspiller, der naturligt tager teten og tager ejerskab. Du skal kunne lede og motivere dine medarbejdere på daglig basis, hvor du er objektiv og har fokus på opgaven. Du er analytisk anlagt og nysgerrig på at forstå sammenhænge og finde forbedringer i detaljen.
Som person er du åben og ærlig og forstår at skabe engagement og fremdrift omkring dig, så de opsatte mål opfyldes.
Ansøgning
Har du yderligere spørgsmål til jobbets indhold, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Bo Hvid Mikkelsen på telefon 24 88 47 50 eller mail bhm@chemtec.dk
Har ovenstående din interesse, så send din ansøgning og CV mærket ”Driftsleder” til mailadressen bhm@chemtec.dk
Der vil løbende blive afholdt samtaler og jobopslaget vil blive taget ned når den rette kandidat er fundet. Løn og pension i henhold til kvalifikationer.
Du kan læse mere om virksomheden på www.chemtec.dk
Chem-Tec Plating A/S
Kærvejen 13
7171 Uldum
Tlf.: 75 67 92 92
www.chemtec.dk