Hp Ejendomsservice ApS
Hvidovre

Er du vores nye servicekoordinator med styr på sagerne og smil i stemmen?

Er du typen, der elsker at holde styr på sagerne, jonglere med opgaver og samtidig holde hovedet koldt i telefonen? Og har du erfaring fra service- eller håndværkerbranchen? Så læs med – vi mangler nemlig en ny administrativ stjerne til kontoret i Hvidovre!

Hos HP Ejendomsservice hjælper vi hver dag med at få tingene til at spille i boligområder i Storkøbenhavn, Roskilde og Holbæk. Vi er en mellemstor virksomhed med mange års erfaring i branchen – og vi går op i både god service og godt kollegaskab.

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver vores blæksprutte i frontlinjen, som sørger for, at henvendelser bliver behandlet, og serviceopgaver planlagt. Du får en stor kontaktflade – fra viceværter og inspektører til beboere, håndværkere og leverandører. Kort sagt: Du bliver bindeleddet, der får hverdagen til at hænge sammen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Besvare telefonopkald med både overblik og overskud
  • Holde styr på sager i vores servicesystem (vi hjælper dig godt i gang!)
  • Rekvirere håndværkere og sikre, at de kommer de rigtige steder hen
  • Diverse praktiske og administrative opgaver

Hvem er du?

Vi håber, du kan se dig selv i det meste her:

  • Du har erfaring med administration, gerne fra ejendomsservice, drift, håndværk eller lignende
  • Du er god til at finde løsninger og trives i et lille team, hvor vi hjælper hinanden
  • Du er hjemmevant med IT – måske kender du endda CRM- og servicesystemer (vi arbejder på nuværende tidspunkt i SuperOffice)
  • Du arbejder struktureret, er selvkørende og går op i at gøre tingene ordentligt
  • Du har hjertet på rette sted og kan tale med alle typer mennesker
  • Du holder hovedet koldt – også når du har mange bolde i luften
  • Du kan begå dig både på dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.

Hvad får du hos os?

  • En hverdag med masser af variation og frihed under ansvar
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og lavt til grin
  • En 35 timers stilling med faste arbejdstider mandag til fredag mellem kl. 8.00 og 15.00.
  • Løn efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning og dit CV via QuickApply-knappen "Ansøg" snarest muligt – vi holder samtaler løbende. Hvis du ikke har hørt fra os inden d. 31. maj 2025, er stillingen desværre besat. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.