
Sales Coordinator
Brænder du for struktur, samarbejde og at få salgsorganisationen til at lykkes?
Så er det måske dig, vi søger som Sales Coordinator til vores Sales & Broker Relations team i Protector Forsikring.
Vi søger en struktureret og samarbejdsorienteret kollega, som kan være bindeled mellem salg, analyse og underwriting. Du bliver en central del af et team, hvor vi har høje ambitioner – og hvor du kan være med til at sikre, at vores salgsaktiviteter og mæglerrelationer bliver understøttet professionelt og effektivt.
I stillingen som Sales Coordinator får du en alsidig rolle med stor berøringsflade i organisationen. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Ansvar for salgsopfølgning, registrering og datakvalitet
- Koordinering og opfølgning på salgsaktiviteter
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af præsentationer
- Bidrage til arbejdet med pipeline, salgsplan og mæglerrelationer
- Tæt samarbejde med både underwritere og analytikere
- Deltagelse i mødeforberedelser, projekter og eksekvering på salgsårshjul
Hvem er du?
Du er en struktureret og detaljeorienteret person, der trives med at skabe overblik og sikre, at intet falder mellem stolene. Du har en naturlig sans for systematik og kvalitet, og du motiveres af at understøtte en salgsorganisation med høj fart og mange bolde i luften.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med support- eller koordineringsopgaver – gerne fra forsikring, bank, rådgivning eller anden salgsorganisation
- Er god til at holde styr på deadlines, følge op og sikre fremdrift
- Har flair for data og arbejder hjemmevant i Excel og PowerPoint
- Har erfaring med eller interesse for salgsopfølgningsværktøjer
- Kommunikerer klart og samarbejder let med mange forskellige profiler
- Er nysgerrig, selvkørende og har lyst til at udvikle dig i rollen
Hvem er vi?
Hos Protector går vi mod strømmen. Vi er forsikringsbranchens udfordrer, og det mærkes i alt fra vores samarbejdsånd til vores mod til at tænke nyt. Hos os har du mulighed for at være med til at påvirke vores måde at arbejde på, da kommunikationsvejen er kort. Vi er en agil organisation, hvor der er højt til loftet og plads til både faglighed og personlighed.
Vores værdier – Troværdig, Innovativ, Modig og Engageret – er ikke bare ord på væggen. De er grundstenen i den måde, vi samarbejder, træffer beslutninger og skaber resultater på. Som kandidat er det vigtigt at du kan identificere dig med disse.
Vi tilbyder dig
- En nøglerolle i et team, der arbejder tæt med hele forretningen
- En dynamisk arbejdsplads med højt tempo og god energi
- Et dynamisk arbejdsmiljø med stor fleksibilitet – og mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår og nye lækre kontorlokaler på Gl. Kongevej 60 fra medio september 2025
Interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig, vi holder løbende samtaler.
Opstart vil være hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Trine Trans, Director Underwriting & Distribution, på tlf. +45 50 60 48 94 eller mail: trine.trans@protectorforsikring.dk.