
Lagermedarbejder
Har du lyst til at blive en del af et dedikeret team, hvor der er fokus på ordentlighed, samarbejde og godt humør? Vi søger en lagermedarbejder til vores lager hos DYKON A/S, hvor arbejdsdagen vil være alsidig, og der vil være rig mulighed for at tage ansvar. Som lagermedarbejder hos DYKON A/S, bliver du en vigtig del af et lille team, hvor du arbejder tæt sammen med to dygtige og erfarne kolleger.
Dine primære opgaver
- Plukning og pakning af ordrer
- Forsendelse og håndtering af færdigvarer
- Tømning af containere
- Oprydning og orden på lageret
- Truckkørsel, samt læsning og tømning af lastbiler
Vi forestiller os, at du har følgende faglige kvalifikationer
- Har erfaring med lagerarbejde
- Erfaring med ERP-systemer – gerne Navision og generel god IT-forståelse
- Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav
- Trives med fysisk arbejde
- Har ordenssans og arbejder struktureret
- Er loyal, arbejdsom og kan arbejde selvstændigt, såvel som i team
- Har et positivt livssyn og bidrager til en god stemning
- Taler og skriver flydende dansk
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i vækst, hvor du får grundig oplæring og mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer. Du bliver en del af et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og fællesskab vægtes højt.
Arbejdstiden starter fra kl. 07.00.
Om DYKON A/S
DYKON A/S er en dynamisk virksomhed beliggende i Lunderskov, hvor vi arbejder tæt sammen om at levere kvalitetsprodukter og service til vores kunder. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel højt, og derfor leder vi efter en ny kollega, der vil bidrage til vores fortsatte vækst.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 23. maj ved at benytte knappen ”Ansøg” nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at besætte stillingen inden ansøgningsfristen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.