K/S Partselskabet Vestergade
Aarhus C

Ejendomsadministrator

Ejendomsadministrator til gruppe af ejendomsselskaber i Aarhus C

Vi søger en ejendomsadministrator til vores ejendomsselskaber i Aarhus, der kan indgå i vores team og være med til at udvikle vores ejendomsportefølje.

Din profil:

Du er en dygtig ejendomsadministrator med flere års erfaring. Som medarbejder er du ansvarsbevidst, god til at strukturere din arbejdsdag og du får dine arbejdsopgaver fulgt til dørs. Du sætter en ære i dit arbejde, i servicen overfor dine kunder og kollegaer og er en teamspiller. Som person har du ”ben i næsen”, er omstillingsparat, selvstændig og indstillet på at hjælpe.

Det er en fordel, at du har kendskab til Unik Bolig 4 og Excel.

Ejendomsdrift af attraktive lejemål:

Det bliver dit ansvar at varetage og drifte vores bolig- og erhvervslejemål i vores portefølje af ejendomme. Du indgår som en del af vores ejendomsadministrationsteam.

Du får ansvaret for en portefølje af udlejningsejendomme, hovedsageligt bestående af erhvervslejemål, men også af boliglejemål. Vores ejendomme er primært beliggende i Aarhus C. Vi værner om vores ejendomme og udvikler og optimerer dem efter bedste evne. Vi har fokus på at skabe langsigtede gode relationer til erhvervs- og boliglejere.

Dine opgaver består primært af:

  • Håndtering af vores kundekontakt med bolig og erhvervslejere
  • Håndtering af vores boliglejekontrakter og udlejninger af vores boliger
  • Bindeled mellem serviceteam og lejere.
  • Opkrævning af husleje og håndtering af varslinger
  • Udarbejdelse af depositumsafregninger
  • Diverse PA og ad hoc-opgaver

Du kan desuden selv være med til at påvirke hvilke arbejdsopgaver i organisationen, du vil gerne vil byde ind på, foruden opgaverne relateret til dit ansvarsområde.

Om os:

Vi er et kontor, der administrerer egne familieejede ejendoms- og investeringsselskaber, i alt omkring 10 kollegaer, herunder både kontoransatte og viceværter. Vi ejer en betydelig portefølje af bl.a. historiske ejendomme primært beliggende i Aarhus. Vi udvikler tillige ejendomsprojekter (køber grunde, bygger boliger m.m.) og investerer i en række virksomheder i andre selskaber. Vi sætter en ære i at tilbyde unikke rammer for vores samarbejdspartnere. Vi vægter gode og langvarige relationer højt, både i forhold til vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

Vi har en dynamisk tilgang til opgaveudførelsen, og vores medarbejdere har selv stor frihed under ansvar til styring og planlægning af deres opgaver. Der er en uformel og god omgangstone, hvor alle respekteres.

Vi tilbyder:

En udfordrende og alsidig arbejdsdag i et uformelt arbejdsmiljø. Du får en stor grad af selvstændighed, og du får mulighed for selv at sætte dit præg på stillingen. Du får ansvaret for din egen portefølje, men du bliver også en del af et fællesskab hvor du kommer til at indgå i et lille engageret team, hvor faglig sparring og socialt samvær er i højsædet.

Din arbejdsplads finder du i vores lokaler på Lille Torv i Aarhus C. Udover gode kollegaer og en dejlig arbejdsplads beliggende i hjertet af Aarhus tilbyder vi bl.a. frokostordning og sundhedssikring.

Timeantal efter aftale og løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:

Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Send gerne din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Sophie Mogensen på tlf. 28 34 16 10.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.