AOF Region Syddanmark & Bornholm
Esbjerg

AOF Region Sydjylland og Bornholm søger en planlægger til vores kontor i Esbjerg

Vores nuværende planlægger har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en detaljeorienteret og struktureret planlægger.

Vi oplever stor efterspørgsel fra virksomheder efter særligt tilpassede kurser og opkvalificering. Mange ledige bruger vores kursusudbud som stepstones til beskæftigelse og uddannelsesinstitutioner indgår samarbejde med vores kursusafdeling. Der er derfor mange opgaver at holde styr på.

På kontoret i Esbjerg vil du indgå i et team af medarbejdere, som varetager alle administrative opgaver i forbindelse med oprettelse af hold, indberetning til myndigheder og dialog med virksomheder og undervisere.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Skemaplanlægning for ca. 30 undervisere (timelærer og fastansatte) i Syddanmark.
  • Hold- og kursistadministration.
  • Styring af kursistevaluering.
  • Dialog med kursister, undervisere, virksomheder mv.
  • Udarbejdelse af indberetninger til myndigheder.
  • Planlægning af trinprøver.
  • Søgning af refusion for virksomheder.
  • Modtage sygemeldinger fra undervisere og sikre vikardækning. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at stå til rådighed om morgenen for at løse denne opgave.

Vi forventer, at du er:

  • Udadvendt og serviceminded og evner at skabe en venlig og professionel dialog med undervisere, kursister og kollegaer.
  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.
  • Effektiv og systematisk i din opgaveløsning.
  • Selvkørende og initiativrig efter den første periode med oplæring og instruktion.

Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en stilling som kursuskoordinator eller planlægger gerne fra en uddannelsesinstitution. Vi forventer ikke, at du på forhånd har kendskab til vores kursistadministrationssystem LUDUS, men du skal være indstillet på at lære at bruge det.

Det er vigtigt for os, at det er sjovt at gå på arbejde og vi hjælper derfor hinanden, så vi når godt og sikkert i mål med opgaverne. Afbrydelser er en del af jobbet, når kursister eller undervisere har brug for din hjælp, så det skal du kunne håndtere med et smil. Du skal også have mod på at sætte dig ind i lovgivning og regler inden for ordblinde- og forberedende voksenundervisning, så du altid er klar til at samarbejde professionelt med virksomhederne.

Praktiske oplysninger:

Vi tilbyder en funktionærstilling på fuld tid svarende til 37 timer pr. uge.

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men aftenaktiviteter kan forekomme.

Aflønningen sker i henhold til overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte regionschef Vinnie Lerche på tlf. 20 34 40 59 eller uddannelsesleder Christina Vibe Utzon på mobil 51 15 26 81.

Lyder stillingen, som noget for dig, så send dit CV og en ansøgning via linket "Ansøg".

Ansøgningsfristen er d. 17. juni 2025.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.


AOF er 100 år – men vi står aldrig stille. Vi udvikler konstant nye tilbud, indgår nye samarbejder og byder på store offentlige projekter.

AOF Region Sydjylland & Bornholm er et selvstændigt center under foreningen AOF. Vi er ca. 150 fastansatte medarbejdere og mere end 200 freelance undervisere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.