Billund Kommune
Grindsted

Pædagogmedhjælpere til specialklasser

Brænder du for at gøre en forskel for børn med særlige behov?

Vi søger et antal engagerede og hjertevarme pædagogmedhjælpere til vores specialklasser, hvor du bliver en vigtig del af et dedikeret team, der arbejder med elever med særlige udfordringer og behov for støtte i hverdagen.

Stillingerne er dels i vores specialklassecenter for elever med et lavt funktionsniveau både motorisk og kognitivt, dels i vores afdeling for elever med autismespektrumsforstyrrelser. Man bedes i sin ansøgning skrive, hvilken afdeling man søger til.

Lynghedeskolen er en stor, levende skole med grundskole, flere specialafdelinger og SFO’er.

Skolen har en god og interesseret forældrekreds og et samarbejdsvant og udviklingsorienteret personale

Som pædagogmedhjælper i specialklasserne vil du:

  • Være med til at skabe en tryg, forudsigelig og struktureret hverdag for eleverne.
  • Arbejde tæt sammen med lærere og pædagoger om at støtte eleverne i både undervisning og pauser.
  • Være med til at styrke elevernes sociale og personlige udvikling.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med – eller stor interesse for – specialpædagogik og børn med særlige behov.
  • Er tålmodig, tydelig og empatisk i din kommunikation.
  • Kan arbejde struktureret og har overblik i pressede situationer.
  • Er god til relationsarbejde og ser styrkerne i det enkelte barn.
  • Er fleksibel og samarbejdsvillig.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger
  • En hverdag med glade børn og stor variation i opgaver
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab og trivsel

Praktisk information:

  • Stillingen er på 37 timer om ugen. Timerne fordels i samarbejde med lederen.
  • Ansættelse pr. 1. august 2025
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, herunder principperne for NY-Løn.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Engelstad, tlf. 2184 3970, mail: jee@billund.dk

Ansøgningsfrist: d. 23. maj 2025

Samtaler afholdes d. 28. maj 2025