Hejmdal Privathospital A/S
Frederiksberg

Psykiatrisk sygeplejerske søges til børn og ungeafdeling på Frederiksberg

Vil du bruge din faglighed til at hjælpe børn, unge og deres familier? Trives du med at have indflydelse, udviklingsmuligheder og selvstændige ansvarsområder? Har du psykiatrisk erfaring inden børne- og ungepsykiatri? Så er du måske den nye sygeplejerske til vores børn og ungeafdeling på Frederiksberg

Bliv en del af Hejmdal Frederiksberg

Som sygeplejerske i børn og ungeteamet på Frederiksberg vil du arbejde tæt sammen med andre sygeplejersker, specialpsykologer, psykologer og speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Du vil blive en del af et team med et stærkt sammenhold, hvor kollegerne både er ambitiøse og fagligt dygtige, samtidig med at vi værner om en hyggelig og social hverdag. Tværfaglig og monofaglig sparring samt supervision er en integreret del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper.

Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • Medicinkontroller, under delegation
  • Anamneseoptag (efter oplæring)
  • Deltagelse i konferencer med speciallæger, psykologer og andre psykiatriske sygeplejersker
  • Planlægning af behandlingsforløb i samråd med speciallæge
  • Være kontaktperson for familier og patienter
  • Gennemførelse af psykoedukative patientforløb

Derudover er der mulighed for at blive en aktiv del af forældregrupper og børnegrupper, som er en vigtig del af vores tilbud, i samarbejde med dine kollegaer.

Engageret og passion for faglig udvikling

Vi søger en sygeplejerske, der trives med at have indflydelse og selvstændige ansvarsområder, og som brænder for at anvende sine kompetencer i et professionelt, men altid imødekommende miljø. Et sted, hvor faglig kvalitet er i højsædet, og hvor nytænkning og sammenhængskraft værdsættes.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har psykiatrisk erfaring indenfor det børne- og ungepsykiatriske område
  • Er omhyggelig, omsorgsfuld og respektfuld i omgangen med patienter og forældre
  • Kan varetage en tovholderfunktion i patientforløb
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd
  • Har gode skriftlige færdigheder i journalføring.

Hjertet af Hejmdal

Hejmdal Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger på Frederiksberg, i Odense, Aarhus og i Aalborg.

Vores tværfaglige og kompetente teams af dedikerede sygeplejersker, psykologer, speciallæger, læger, og andre fagfolk udgør sammen en stærk faglig enhed med stort fokus på tværfagligt samarbejde.

Hejmdal Privathospital udreder og behandler børn, unge og voksne indenfor en bred vifte af psykiatriske tilstande inkl. bl.a. ADHD, autisme, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og spiseforstyrrelser.

Vores fokus er at møde hver enkelt patient og deres familie med både ekspertise, omsorg og medmenneskelighed. Vi hjælper patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner samt privatbetalende patienter.

I Hejmdal er vi ordentlige og ambitiøse, og vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.

Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafælleskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.

Dit arbejdsliv

På Hejmdal Privathospital sætter vi høje standarder for faglighed og giver dig mulighed for at arbejde inden for dine styrkeområder. Som en integreret del af vores velfungerende tværfaglige miljø, kan du forvente fleksible rammer og kort vej fra idé til handling. Her har du en enestående chance for at præge dit eget arbejde. Derudover håber og forventer vi, at du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af Hejmdal.

Som Klinikchef og Udviklingsdirektør er det helt afgørende for mig at understøtte, at medarbejderes individuelle kompetencer kommer i spil i teamet, og at jeg som chef har fingeren på pulsen med mine medarbejderes udviklingspotentiale og ønsker for et godt arbejdsliv

- Rikke Engelbrecht, Udviklingsdirektør og Klinikchef

Praktisk

Arbejdstid: Fuldtid/ 37 timer

Arbejdssted: Peter Bangsvej 5D, 2000 Frederiksberg

Ansættelsesdato: 1. august eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: Løbende ansøgning

Ansøgning

Ansøg via knappen "Ansøg".

Hvis du har spørgsmål, inden du søger jobbet, er du meget velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Rikke Engelbrecht på rie@hejmdal.dk eller psykolog og teamleder, Kirsa på KIDE@hejmdal.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.