
Ajax København søger breddeansvarlig
BØRN VOKSNE MOTION
Hvem er Ajax København?
I hjertet af den københavnske bydel fra Carlsberg Byen til Sydhavnen samt i linje fra Dybbølsbro til Valby, finder du Ajax København. En fantastisk håndboldklub med stort social impact, og visionær på bredde og elite. Vores foreningskultur danner rammen for en masse glade håndboldspillere, hvor fællesskabet på tværs i klubben, nærvær og gode oplevelser, er den hverdag som vi ønsker at bygge på, i vores fortsatte forståelse af at være nutidig i vores klub organisation.
Forretningsområderne som med stor værdi omkredser vores 800-900 medlemmer er sammenhængende og mangfoldige. Et cafemiljø under god udvikling og ledet af et fantastisk personale og frivillige. Et rigtig godt samarbejde med Københavns kommune, DGI Storkøbenhavn og Dansk Håndbold Øst. Partnerskaber med sponsorer, der forbinder sig i vores kultur samt skaber stor værdi og synlighed i klubben. Projektledelse i værdigivende samarbejde med fonde og målrettet kulturelle puljer, skaber en fællesskabende, nytænkende og udviklende ramme for Ajax København i en meget attraktiv bydel.
Til de kommende ansættelsessamtaler, vil vi komme nærmere ind på vores tanker om udvikling af klubben samt gennemgå vores organisationsdiagram.
Ajax København har gennemgået en rivende udvikling, hvor en kompetent sammensat bestyrelse har målrettet deres arbejde. Vi ønsker at være en moderne forening, og ser, med dette, et behov for at udvide vores organisation, der i samarbejde med frivillige, udvikler Ajax København til stor værdi for vores medlemmer. Derfor søger vi en breddeansvarlig – BØRN VOKSNE MOTION.
Vi søger
Vi ønsker at kunne tilbyde lækre og fællesskabende håndboldmiljøer til vores børne og voksne breddehold. Som breddeansvarlig skal du kunne tilgå konstruktivt og være sparende i samarbejde med vores trænere og frivillige. Vores tilbud skal i indhold være bæredygtigt for vores håndboldkultur anno 2025, inkludere nye medlemmer - hvor det at indtræde i fællesskab kan være en udfordring, og samtidig bygge på den håndboldfaglige forståelse.
Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer:
- Er håndboldfaglig stærk – gerne en rigtig håndboldnørd med interesse i alle aldersgrupper.
- Ser værdien i skabe håndboldtilbud der favner børn og voksne med forskellige forudsætninger.
- Kan mestre struktur og følger projekter til dørs.
- I samspil med respektive trænere og frivillige, opbygge en stærk struktur på området.
- Forstår de gode energier der ligger i den positive kommunikation med mange bærende frivillige.
- Du tænker praktisk og løser opgaver, der gør det sjovt og inspirerende at være frivillig i klubben, og samtidig attraktivt for nye børnefamilier, der søger vores fællesskab.
- Du kan bidrage med stærke input om fremtidig strategi på området i samarbejde med vores klubchef.
Arbejdsopgaver:
- Koordinering og udvikling af skoleforløb
- Koordinering og udvikling af Ajax Træner Akademi – ATA, træneruddannelse for unge Ajax trænere
- Planlægning og afvikling af håndboldskoler, håndbold camps og events mm.
- Dialog og samarbejde med partnere – offentlige og private.
- Koordinering af haltider, stævner og turneringsprogram sammen med andre i administrationen.
Vi tilbyder:
- Gode kolleger og et stærkt socialt fællesskab og sportsligt miljø.
- Adgang til kurser og uddannelse.
- God lønpakke i sportens verden.
Arbejdstid
Jobbet er på fuld tid. Noget af arbejdstiden foregår på klubbens kontor i Bavnehøjhallen, andet hos samarbejdspartner, og så forventer vi at se dig meget i hallerne – både til kamp og træning.
Kontakt
For den rette kandidat, er det vores ønske at stillingsopslaget giver lyst til at sende os en ansøgning. Vi ønsker følgende:
Ansøgning og cv samt udarbejdelse af 1 pager af hvordan du ser jobopslaget. Alt materiale sendes samlet via ansøgningsknappen "Ansøg".
Ansøgningsfrist: 15. maj 2025.
Du er velkommen til at kontakte Anders Sørensen på tlf. 22720035. Der er også mulighed for, inden ansøgning, at kigge forbi til en indledende snak.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.