
Medarbejder til løn
Vil du være med til at sikre, at vores medarbejdere får korrekt og rettidig løn?
Hos Energi Viborg brænder vi for at levere driftssikre og bæredygtige forsyningsløsninger til borgerne i Viborg Kommune – og det gør vi i tæt samspil med vores mere end 100 dygtige medarbejdere. Vi sørger blandt andet for rent drikkevand, effektiv spildevandsrensning samt elforsyning.
Som lønmedarbejder får du en vigtig rolle i maskinrummet ved at være med til at sikre korrekt løn til tiden – en vigtig del af den gensidige tillid og det gode samarbejde, som vores hverdag bygger på. Du bliver en del af vores dedikerede team og refererer til afdelingslederen for HR & Løn. Her møder du høj faglighed, et stærkt fællesskab og gode muligheder for at bringe dine kompetencer i spil og sætte dit præg på opgaverne.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet
- Lønbehandling for både timelønnede og funktionærer i samarbejde med din kollega
- Bogføring af løn og afstemning af lønrelaterede konti
- Administration af refusioner og indberetning til statistikker
- Udarbejdelse af statistikker til organisationen
- Rådgivning og support til organisationen – både ansigt til ansigt, over telefon og via e-mail
- Løbende håndtering af pensionsordninger og sundhedsforsikringer
- Vedligeholdelse af stamdata i løn- og tidsregistreringssystemerne, samt i HR-systemet
På sigt vil du overtage rollen som systemejer for lønsystemet og for tidsregistreringssystemet og blive den, vi naturligt søger sparring hos, når vi har brug for hjælp eller støder på udfordringer.
Derudover vil du i varierende omfang bidrage til:
- Forberedelse af ansættelseskontrakter og anden HR-dokumentation
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af HR-skabeloner
- Opgaver i forbindelse med on- og offboarding af medarbejdere
Din profil
Du har solid erfaring fra en lignende stilling og trives med både driftsopgaver og udvikling.
Du har aktuel erfaring med lønprocesser og specifikt med LessorLøn og med et tidsregistreringssystem. Vi bruger SmartTID.
Har du et godt kendskab til Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst er det et plus.
Derudover forventer vi, at du har stærke IT-kompetencer og er helt fortrolig med at arbejde i Office-pakken. Det er en fordel, hvis du tidligere har haft en administratorrolle i et lønsystem og har bidraget til at udvikle og optimere processer. Kort sagt har du teknisk flair, tillærer dig nemt nye systemer og formår på sigt at udnytte systemernes muligheder fuldt ud.
På det personlige plan er du:
- God til at tilegne dig ny viden og bevare overblikket
- Imødekommende og dygtig til at skabe gode relationer
- Selvmotiveret, struktureret og detaljeorienteret
- Motiveret af at optimere og effektivisere
- Fleksibel og trives i forandringer
Bliv en del af Energi Viborg
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med gode personaleforhold, høj faglighed og frihed under ansvar – alt sammen pakket ind i en uformel og tillidsfuld kultur. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger, hvor der er plads til både grin og fordybelse. Vi tilbyder dig mulighed for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed, der hver dag bidrager til noget meningsfuldt i samfundet. Du bliver ansat under Industriens Funktionæroverenskomst og får selvfølgelig både obligatorisk pension og sundhedsforsikring. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen.
Ansættelse
Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte til afdelingsleder Marianne Slot på telefon 2546 1645.
Søg stillingen via linket herunder, og vedhæft dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 28. maj 2025. Vi forventer at afvikle samtaler løbende, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.