Radix ApS
Borup

Leder af servicecenter for botilbud med kundeansvar

Har du solid erfaring med økonomistyring, regnskab og administration – og brænder du for ledelse i en serviceorienteret organisation med specialiserede opgaver på botilbudsområdet?

Så er det måske dig, vi søger som ny daglig leder af servicecentret Radix ApS, hvor du har kundeansvar og fungerer som Chief Financial Controller (CFC).

Om stillingen

Du får det overordnede ansvar for drift og udvikling af Radix’ servicecenter for botilbud. Du bliver nærmeste leder for tre dygtige og selvkørende medarbejdere og arbejder tæt sammen med CEO/CFO Mette Thomas og eksterne specialister inden for HR, byggeri og ledelsesudvikling.

Dine ansvarsområder

  • Overordnet økonomi- og finansstyring, herunder budgetter samt regnskab, rapportering og revision.
  • Ledelse og kvalitetssikring af et stærkt team og deres leverancer.
  • Administrative opgaver for Solutio Gruppens tilbud og direktion.
  • Forretningsudvikling, projektstyring og sparring på strategisk niveau.
  • Sikre efterlevelse af krav relateret til Serviceloven, herunder socialtilsyn, økonomisk tilsyn og forvaltningsrevision.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse (fx cand.merc., HD) og min. 5 års erfaring med økonomistyring, gerne inden for Servicelovens område.
  • Er vant til at arbejde hands-on med bogholderi, controlling og rapportering.
  • Har kendskab til e-conomic og MS Office.
  • Er en engageret og tydelig leder med sans for både mennesker og struktur.
  • Er analytisk, ansvarlig og kan sikre høj kvalitet og rettidig opgaveløsning.
  • Trives i en rolle med både driftsansvar og udviklingsopgaver.

Vi tilbyder

  • En nøglestilling i en specialiseret og dynamisk organisation.
  • Løn op til 60.000 kr./mdr. + 12% pension og sundhedsforsikring.
  • En arbejdsplads med højt engagement, stor faglighed og godt humør.

Om Radix ApS

Radix er en selvstændig specialistvirksomhed, der leverer økonomi-, administrations- og konsulentydelser til botilbud og institutioner inden for Serviceloven.

Vi er en del af den koncernlignende struktur omkring Solutio Gruppen.

Vil du vide mere?

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er d. 23. maj kl. 12.

Læs mere om stillingen og personprofilen her. Se også mere på www.radixadm.dk og www.croneconsulting.dk

Hvis du har spørgsmål, så kontakt CEO/CFO Mette Thomas på 2970 2200 eller rekrutteringskonsulent Niels Crone Madsen på 2332 3103.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.