
Sygeplejerske/SSA søges, gerne med erfaring for autisme og psykiatri
Stillingen er på 10-20 timer fordelt på dagtimer. Opstart 1.8.2025 eller før.
Du bliver sundhedsfaglig medarbejder for 13 unge. Opgaverne består i:
- Sundhedsfagligt tjek og samtaler med beboerne somatisk og psykiatrisk.
- Udarbejdelse og kontrol af instrukser, så vi lever op til kravene i det risikobaserede tilsyn.
- Kollegial instruktion i medicin håndtering.
- Bestilling, afhentning og dosering af medicin.
- Udarbejdelse af 12 sygeplejefaglige råd, sundhedsfaglig status og handleplan.
Det vi har brug for, at du kan:
- Være bevidst om, hvilke positioner du taler og møder andre ud fra.
- Være åben og modtagelig for andres perspektiver.
- Reflektere og tage ansvar for egne følelser. Turde dele og være undersøgende sammen med dine kollegaer.
- Holde en rolig arousal og skabe ro omkring dig.
- Dit nervesystem skal kunne holde til, at nogle unge anvender løsninger som selvskade.
- Være en god teamplayer, der spiller dine kollegaer bedre.
Vi er et socialpædagogisk botilbud, der arbejder miljøterapeutisk.
Vi er beliggende i Odsherred.
Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside: www.mpbotilbud.dk.
Vi er meget bevidste om vores værdier i alle organisationens lag og ønsker at skabe den bedste arbejdsplads med trivsel og udvikling.
Foruden at være en arbejdsplads er vi også et hjem for 13 skønne beboere i alderen 17-35 år med autismespektrumforstyrrelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelse.
Vores ambition er at skabe det bedste hjem, der er trygt, med stor trivsel og udvikling.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor alle har en stemme, vi ved, hvad vi vil, vi værner om kulturen og værdierne.
Vi udvikler os gennem fagliguddannelse, kurser, sparring og supervision. Vi har en fast løbende miljøterapeutisk uddannelse, som alle fastansatte modtager.
Vores filosofi er: "At hjælpe et menneske, er at give mennesket en chance for at hjælpe sig selv."
Kan du se dig selv i dette så send en ansøgning med CV via QuickApply-knappen "Ansøg".
Ansøgningsfrist: 10.06.25
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.