
Fremadtænkende og struktureret ejendomsmester
FSB Gladsaxe søger en ejendomsmester, der kan stå i spidsen for effektivisering og videreudvikling af driften i boligorganisationen.
FSB Gladsaxe er en boligorganisation/samdrift med et samlet antal lejemål på 418 fordelt på tre afdelinger. De tre afdelinger består af etagebyggeri til 1. sal, 2. sal samt 4. sal. Vi har pæne grønne områder, som vi ynder at holde i flot vedligeholdelsesmæssig stand. Noget, vores beboere sætter stor pris på.
Struktureret ledelse af driften
Som ejendomsmester har du det daglige ansvar for ledelsen af driften og områdets tre ejendomsfunktionærer. Du skal desuden – i samspil med den nuværende ejendomsmester og driftschefen – sikre, at ejendomsdriften varetages på et for beboerne tilfredsstillende og aftalt niveau. Derudover har du en vigtig opgave i at medvirke til et velfungerende beboerdemokrati i afdelingerne.
Ejendomsmesterens primære arbejdsopgaver er:
- At overholde de opstillede mål og resultater for driften i FSB Gladsaxe
- At sikre, at opgaverne løses inden for aftalt tid og kvalitet
- Koordinering og professionel varetagelse af driften i boligafdelingerne, fx styring/koordinering af ind- og udflytningssyn, håndtering af forsikringssager, råderetssager, løbende budgetkontrol, fakturering m.m.
- At afdække behov for udvikling og effektivisering af driftsrelaterede opgaver, så ressourcer, viden og opgavevaretagelsen styrkes
- Sikre høj medarbejdertilfredshed, høj beboertilfredshed og høj faglighed
- Kompetenceudvikling af ejendomsfunktionærer, så de fungerer som et stærkt, ydende team
- At skabe fundament for et optimalt samarbejde på tværs af boligforeningen og administrationen
- At deltage i driftens udvikling i samarbejde med driftschefen.
En stilling med stor indflydelse
Det bliver en dagligdag med mange forskelligartede opgaver og med mulighed for at gøre en stor forskel for de beboere, der bor i boligorganisationens afdelinger.
Vi har brug for, at du:
- Er en nærværende, respektfuld og empatisk personaleleder med en motiverende og kommunikerende ledelsesstil
- Naturligt opsøger samarbejdet med både beboere og beboervalgte bestyrelsesmedlemmer
- Formår at navigere i en politisk, social og økonomisk styret hverdag med mange interessenter
- Har erfaring med økonomi- og ressourcestyring (ellers bliver du lært op)
- Har it-erfaring og kan håndtere digitale løsninger (administrationssystem, diverse apps og webløsninger mv.)
- Er villig til at påtage dig aftenmøder
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil referere til driftschefen. Løn- og ansættelsesforhold bliver fastlagt i henhold til overenskomst mellem BL og ESL samt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at der kan indhentes en anmærkningsfri børneattest, samt at du fremviser din straffeattest.
Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftschef Per Dige på tlf. 21 89 98 99.
Søg stillingen hurtigst muligt og senest søndag den 1. juni 2025 ved at sende dit opdaterede CV samt din ansøgning via knappen ”Ansøg”. Vi forventer at holde samtaler i uge 24/25 og ønsker tiltrædelse senest den 1. august 2025 – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.