
AOF søger timelærere til FVU og OBU til vores afdelinger i Midtjylland
Den nuværende driftsmæssige situation gør, at vi har brug for flere timelærer for at kunne løse nuværende opgaver inden for ordblinde- og forberedende voksenundervisning. Vi søger derfor passionerede og dynamiske timelærere, der kan varetage undervisningen i et eller flere fag og dermed styrke vores engagement i vores afdelinger i Midtjylland.
Er du uddannet FVU-underviser eller har du kompetencer inden for og erfaring med voksenundervisning? Er du en engageret underviser, som kan levere progression og resultater?
Så har vi jobbet til dig!
Vi søger timelærere til følgende fag:
- OBU
- FVU Digital
- FVU Dansk
- FVU Matematik
- FVU Engelsk
- FVU Start
Undervisningen foregår i Aarhus, Hadsten, Herning, Holstebro, Brande, Silkeborg, Struer og Djursland.
Du må meget gerne skrive i ansøgningen, hvilken afdeling du ønsker tilknytning til, samt hvor stort et geografisk område du vil kunne dække.
Om jobbet:
Undervisningen foregår hos vores kunder, som er virksomheder, der tilbyder undervisningen til deres medarbejdere. Du skal derfor være indstillet på at undervise på forskellige virksomheder i nærheden af din bopæl. Vi tilbyder undervisning dag og aften, så medarbejderne kan følge deres normale vagtplaner. Du vælger selv, hvornår du vil arbejde. Vi tilbyder kunderne, at underviserne medbringer PC’er til kursisterne og du skal derfor være indstillet på, at opsætning og nedpakning af PC’er er en del af jobbet. Det er vigtigt, at du er struktureret, samarbejdsorienteret og agerer professionelt hos virksomhederne.
Vi tilbyder:
- Et attraktivt job, hvor du selv har indflydelse på, hvilket geografisk område, du ønsker at dække og hvor mange timer, du ønsker at arbejde.
- Ansættelse på gældende overenskomst.
- Mulighed for undervisning dag eller aften efter eget valg.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet underviser inden for FVU- eller OBU. Alternativt har du en læreruddannelse eller en kandidatgrad inden for et af de nævnte områder eller dokumenteret erfaring med undervisning af voksne.
- Har kendskab til målgruppen og agerer professionelt både overfor målgruppen og de virksomheder, som du skal undervise hos.
- Er en motiveret underviser, som kan lide at skabe resultater i samarbejde med kursisterne.
- Er fleksibel og udviklingsorienteret.
- Har kendskab til relevante digitale hjælpemidler.
- Er fortrolig med at benytte IT og digitale løsninger i undervisningen.
- Selv er ansvarlig for transport til og fra undervisningsstederne.
Er det noget for dig?
Så send os en ansøgning via ansøgningsknappen herunder. Vi afholder løbende samtaler og ansættelse er snarest muligt eller efter aftale.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte salgs- og uddannelseschef Mette Mose på tlf. 23 69 21 56.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.