
Vi søger 3 engagerede speditørelever med opstart d. 1. september – vil du med på holdet?
IAT er grundlagt i 1931 og har i dag mere end 150 dedikerede medarbejdere på 5 lokationer.
Er du klar til at kickstarte din karriere i transport- og logistikbranchen? Har du mod på ansvar, en afvekslende hverdag og lyst til at lære fra de bedste? Så er det måske netop dig, vi leder efter!
Hvor kan du se dig selv?
Tørlast – landevejstransport (Esbjerg):
Du bliver en del af vores landevejsteam, hvor du får erfaring med planlægning og koordinering af nationale og internationale lastbiltransporter. Her er der fokus på effektiv logistik og kundeservice i topklasse.
Kemiafdelingen – tankvognstransport (Kolding):
Her bliver du introduceret til specialiseret transport af kemikalier i tankvogne. Du lærer om service og sikkerhed i et internationalt miljø samt håndtering af komplekse logistikløsninger skræddersyet til kunder i den tekniske/kemiske industri.
TMC – intermodal transport (Esbjerg):
Du får indsigt i transportløsninger, hvor vi kombinerer flere transportformer – fx vej, jernbane og sø – for at sikre effektiv og bæredygtig logistik på tværs af landegrænser.
Om elevpladserne
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi tager ansvar for din udvikling og giver dig mulighed for at arbejde med rigtige opgaver fra dag ét.
Du kan forvente
- En spændende 2-årig elevuddannelse inden for spedition
- Opgaver med planlægning, kundekontakt og koordinering
- Mulighed for at arbejde med internationale transporter og specialiserede områder
- Grundig oplæring og tæt sparring med erfarne kollegaer
- Et stærkt fællesskab og sociale arrangementer
Hvem er du?
- Du er nysgerrig, lærenem og motiveret
- Du har HHX eller EUX Business – såfremt du har STX, HTX eller en HF skal denne suppleres med en EUD-S (5 ugers forløb) med speciale i handel/kontor inden opstart
- Du er serviceminded, ansvarsbevidst og god til at kommunikere
- Du taler og skriver dansk og engelsk, så du er klar til en international hverdag
Vi tager også gerne imod ansøgninger fra voksenelever, som ønsker at skifte karrierespor og bringe deres erfaring i spil på en ny måde.
Sådan søger du
Send en kortfattet ansøgning og CV senest 01.06.25 til hrfunktle@iat.dk – skriv gerne, hvilken afdeling du foretrækker i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Berggreen, Esbjerg, tlf. 7913 1083, eller Lisbeth Ian Reisenhus, Kolding, tlf. 7634 3971.
Tag det første skridt mod en karriere i transportbranchen – vi glæder os til at høre fra dig!