
Afdelingsleder i en udviklingsfunktion på Pharmakon
Vi søger en passioneret og erfaren afdelingsleder til vores forsknings- og udviklingsafdeling. Hvis du brænder for lægemiddelbrugeren, en øget medicinsikkerhed med udgangspunkt i apoteket - og samtidig trives i arbejdet med skriftligt materiale, så er denne stilling noget for dig!
Ansvarsområder
Som afdelingsleder vil du:
- Have ansvar for budget, ressourcestyring og medarbejdere
- Bidrage til den strategiske udvikling af afdelingen
- Lede og motivere et team af dygtige medarbejdere
- Udvikle projekter og materialer til sundhedsfaglige opgaver på apoteket
- Bidrage til opgaveløsningen og tage ansvar for opgavernes kvalitet
- Samarbejde med Forsknings- og Udviklingschefen og Afdelingslederen for Kompetence Apotek.
Hvad du får ud af det
- Mulighed for at udvikle din lederprofil og kompetencer inden for projektledelse
- Arbejde med formidling og skriftlig kommunikation
- Tolkning af forskningsresultater
- Samarbejde med ambitiøse og kompetente kolleger
- Bidrage til apotekernes sundhedsfaglige arbejde og gøre en forskel for patienter og samfund.
Vi har behov for, at du:
- Har interesse for sundhedsvæsenets opgaver og apotekets bidrag
- Trives i udviklingsarbejde og faglige diskussioner
- Har forståelse og interesse for tal og ressourcestyring
- Er dygtig til skriftlig kommunikation og forstår vigtigheden af præcision
- Kan læse og bidrage med fagligt materiale til en politisk dagsorden
- Har erfaring med ledelse af et kompetent team.
Lidt om os i Forskning og Udvikling
Vi arbejder for at understøtte apotekernes rolle i sundhedsvæsenet og arbejder med:
- Udvikling og rådgivning: Vi udvikler og tester materialer til apoteker, så de kan lykkes sammen med patienter, pårørende, plejepersonale og sundhedsprofessionelle
- Udvikling af sundhedsydelser: Vi gennemfører forskningsprojekter med sundhedsydelser
- Brugerinddragelse: Vi udvikler sammen med brugerne, så apotekerne finder vores arbejde relevant og brugbart
- Holder øje med tendenser: Vi følger med i, hvad der sker inden for apotekspraksis både i Danmark og internationalt og deler vores viden
- Bredt samarbejde: Vi arbejder tæt sammen med apotekerne, Danmarks Apotekerforening, universiteter og andre relevante aktører i sundhedsvæsnet.
- Deltagelse i faglige fora: Vi er aktive i nationale og internationale fora, hvor vi deler vores viden og erfaringer.
Vores mål er at hjælpe apotekerne med at sikre, at patienter lykkes med at bruge deres medicin.
Mød os her: https://www.pharmakon.dk/forskning/ansatte-i-forskning-og-udvikling/
Har du spørgsmål til jobbet eller lyst til at møde os, så ring til Forsknings- og Udviklingschef Charlotte Verner Rossing, 5052 3124. Jeg giver også gerne en kop kaffe.
Send dit detaljerede CV og en kort motiveret ansøgning, senest mandag d. 23. maj 2025 via knappen ”Ansøg”. Vi holder samtaler i ugerne 22 og 23. Stillingen er med tiltrædelse 18. august.
Velkommen til Pharmakon – Hvor kvalitet og medicinsikkerhed mødes
Hos Pharmakon tilbyder vi efter- og videreuddannelse samt konsulentydelser til ledere og medarbejdere i life science og apotekssektoren. Vores dedikation til kvalitet og medicinsikkerhed er kernen i alt, hvad vi gør. Vores rejse begyndte med Farmakonomskolen, som uddanner farmakonomer – en sundhedsuddannelse på professionsbachelorniveau.
En flad og dynamisk organisation
Med cirka 140 ansatte er Pharmakon en flad organisation, hvor nye medarbejdere hurtigt lærer deres kolleger at kende på tværs af afdelingerne. Vi værdsætter helhedstænkning og har en kultur, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.
Fokus på medarbejdertrivsel
Vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel og passer godt på hinanden. Vores beliggenhed i Hillerød giver os mulighed for løbende at forbedre vores faciliteter, så de er fantastiske for både medarbejdere, studerende, kursister og gæster.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.