Riemann A/S
Hillerød

Kvalitetslaborant

Vi søger en passioneret kvalitetslaborant, der brænder for og har erfaring med laboratoriearbejde og ønsker at arbejde med produkter, der sætter standarden inden for hudpleje. Hvis du er kvalitetsbevidst og vil være med til at sikre kvaliteten af vores ikoniske hudplejeprodukter, så er du måske den, vi leder efter!

Om teamet

Vi er et lille men tæt team på 6 passionerede medarbejdere bestående af tre specialister, to laboranter samt vores kvalitetschef som stillingen refererer til. Vi arbejder i særlig høj grad sammen med produktionen, men også andre afdelinger i organisationen, hvilket giver en bred vifte af spændende udfordringer og muligheder.

Hos os bliver du en del af en virksomhed med ca. 70 kollegaer, med en flad struktur og en rar og uformel tone. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi vægter samarbejde og gode arbejdsforhold højt.

Om jobbet

Som kvalitetslaborant får du en central rolle i at sikre kvaliteten af vores produkter gennem laboratorieanalyser og stor snitflade med både produktionen og R&D.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Frigivelsesanalyse og kvalitetskontrol af råvarer, bulke, emballage og pakkematerialer
  • HPLC-analyser og mikrobiologisk detektion
  • Igangsætning, analyse og afrapportering af stabilitetsstudier
  • Trendanalyse af resultater
  • Optimering og validering af analysemetoder i samarbejde med R&D
  • Undersøgelser og analyser i forbindelse med OOS, afvigelser og reklamationer
  • Udarbejdelse og opdatering af SOP’er og GMP-dokumenter i D4
  • Vedligeholdelse af laboratorieudstyr og indkøb af kemikalier i samarbejde med vores anden laborant

Om dig:

  • Du er uddannet laborant, laboratorietekniker eller lignende – gerne med speciale inden for kemi
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra GMP-regulerede laboratorier og HPLC-analyser
  • Du har gerne erfaring fra en lignende stilling i QC-laboratorie
  • Kendskab til mikrobiologiske analyser, viskositetsmålinger og autotitrator er et plus.

Din personlighed betyder også meget for os og vi søger dig, som er pligtopfyldende, grundig og har sans for detaljer. Du tager ansvar for dine opgaver og er nysgerrig af natur. Samtidig arbejder du struktureret og har en analytisk tilgang til dine opgaver.

Du vil som nævnt arbejde tæt sammen med både vores QC-team og andre afdelinger, så det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart – både på dansk og også gerne engelsk.

Vi tilbyder:

Hos Riemann får du en spændende og udfordrende stilling i en succesfuld virksomhed i vækst, hvor vi gør en forskel for vores medmennesker verden over med vores kvalitetsprodukter. Hertil bliver din rolle en vigtig faktor i, at vi når vores mål.

Vi har en stærk kultur, hvor vi kontinuerligt tilstræber en inkluderende og imødekommende adfærd, med høj grad af samarbejde, vidensdeling og arbejdsglæde som vigtige fælles værdier. Vi er alle stolte, af det vi laver, og det skaber et solidt fundament for sammenhold og engagement.

Hos Riemann får du mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Vil tilbyder blandt andet, sociale arrangementer, pension-, sundheds- og ulykkesforsikring, fleksibel arbejdstid, en attraktiv kantine samt opladning af el-bil.

Vi ser frem til at høre fra dig

Vi holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Nørskov Laursen, Head of Development på mail: camilla.laursen@orkla.dk

Vi ser frem til at modtage dit CV og motiverede ansøgning.

Hos Riemann værdsætter vi mangfoldighed og bestræber os på at være en arbejdsplads, hvor alle er inkluderet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign.

Læs mere om vores produkter og virksomhed på www.perspirex.dk eller www.p20.dk.


Om Riemann

Riemann er en dansk virksomhed med egen produktion, der udvikler, producerer og sælger egne specialiserede hudplejeprodukter af høj kvalitet, herunder de ikoniske brands P20 solbeskyttelse og antiperspiranten Perspirex.

Riemanns ambition er fortsat at vækste vores position på det globale marked indenfor de to segmenter, og vi er i begyndelsen af en spændende rejse. Væksten har senest udmundet sig i, at vi er blevet kåret som Børsen Gazelle 2024. Som virksomhed er vi forbrugercentreret i alt, hvad vi gør, og stræber altid efter at forbedre vores kvalitetsbrands, både i branding og formulering.

Vi er en mellemstor virksomhed med ca. 70 kollegaer i en flad organisation med en uformel tone. Vi har gode arbejdsforhold og et tæt samarbejde imellem afdelingerne.

Vi er certificerede efter ISO 22716 Kosmetik GMP, og er kendt i branchen for at levere ”seriously reliable products.” Det er vi stolte af.

I 2017 blev Riemann en del af Orkla Group (Orkla Health), som har 21.000+ medarbejdere globalt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.