
Tekniker – personbils- og erhvervsbilstekniker
Har du lyst til at arbejde med nogle af autobranchens bedste bilmærker?
Har du passion for biler og den nyeste teknologi?
Så har vi jobbet til dig.
Vi udvider og søger derfor en personbilstekniker og en erhvervsbilstekniker.
Du skal primært beskæftige dig med service, vedligeholdelse samt fejlfinding og kommer til at indgå i et team af dygtige teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og høj kundeservice.
Hvem er du?
Du er skarp til service og alm. reparationer og arbejder effektivt. Du er en holdspiller, der trives med afveksling og forskellige typer opgaver. – Det er bestemt et plus, hvis du er udadvendt og let til smil.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har gode IT-kundskaber
- Er serviceminded
- Har erfaring som mekaniker
- Har kørekort (minimum kat. B)
Kendskab til Volkswagen, Skoda, SEAT eller CUPRA vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer.
Om os
Autohuset Hørsholm A/S har 3 forretninger i Danmark. Vi er placeret på 4 lokationer.
Volkswagen, Skoda, Seat/Cupra i Kokkedal, Volkswagen, Skoda i Frederikssund og Seat/Cupra i Birkerød.
Hos os, bliver du del af et bilhus med 65 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle ser frem til at tage godt imod dig. Vi har en uformel atmosfære, men arbejder samtidig seriøst og professionelt.
Din arbejdsplads som personvognstekniker bliver i Kokkedal eller Birkerød
Som erhvervstekniker får du plads på vores nybyggede erhvervscenter i Kokkedal, som står klar til foråret.
Lyder det som noget for dig?
Stillingen er ledig hurtigst muligt. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning så snart, du kan. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter aftale.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Servicechef Flemming Clausen på tlf. 4516 4453 eller mail Flcla@ah-h.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.