BRUNSGAARD A/S STILLADS- & MATERIELUDLEJNING
Herning

Ansvarsbevidst og mødestabil chauffør

Brunsgaard A/S søger snarest muligt en chauffør til vores forskallings- og understøtningsafdeling. Du skal i tæt samarbejde med kollegaer på hovedkontoret transportere materiel, herunder primært forskalling og understøtning til og fra vores mange kunder i hele landet.

Brunsgaard A/S er en veletableret virksomhed, der gennem mere end 50 års virke har opbygget en solid position på det danske marked for løsninger til byggeriet og industrien, herunder udlejning af materiel. Brunsgaard A/S har en videns stærk organisation bestående af faguddannet personale inden for bl.a. lifte, stillads, konstruktører, projektledelse og ingeniører m.fl.

Jobbet:

Vi søger nu flere kollegaer til vores team. De daglige arbejdsopgaver vil primært være:

  • Transport af materiel, herunder primært forskalling og understøtning, men også lifte – både levering og afhentning.
  • Af- og pålæsning af materiel på lastvognen.
  • At være virksomhedens ansigt udadtil i de mange afhentnings- og afleveringsopgaver på kundens lokationer.
  • Indgå i dagligdagens koordinering med det øvrige team omkring forskallings- og understøtningsafdelingen, herunder kørselsdisponent/ordrebehandler.
  • Tage ansvar for afdelingens lastbil, som i dagligdagen er ”din”, herunder løbende sikre vedligeholde og koordinere med service/eftersyn mv.

Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har C- og CE-kørekort samt erfaring som chauffør.
  • Du har gyldigt EU-bevis/førerkort.
  • Du har truckcertifikat.
  • Du har krancertifikat (mobile kraner >8-30 tm med integreret kranbasis).
  • Teleskoplæssercertifikat er en fordel, men ikke et krav.
  • Du er løsningsorienteret, serviceminded og imødekommende over for vores kunder.
  • Du er effektiv og fleksibel i en travl hverdag og har altid fokus på sikkerhed og godt arbejdsmiljø.
  • Du er ansvarsfuld og selvstændig, men mestrer også at arbejde konstruktivt i et team, hvor vi hjælper hinanden.
  • Det vil være en fordel, at du har kendskab til, hvad der foregår på en byggeplads.
  • Det vil være en fordel, at du har erfaring med transport af lifte, arbejdsmaskiner, byggemateriel eller lignende.

Brunsgaard A/S tilbyder:

  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid midtjysk vækstvirksomhed med nogle sunde værdier og en flad organisationsstruktur.
  • At blive en del af et fantastisk kollegateam, hvor vi har fælles mål og ser styrker i at vi er forskellige, og hvor samarbejde og overholdelse af aftaler betyder alt.
  • Struktureret introduktionsforløb for at sikre din fundering i virksomhedens produkter og procedurer.
  • Timelønsansættelse under overenskomst.
  • Pensionsordning med en udvidet sundhedsforsikring.
  • Diverse personalearrangementer

Der er tale om en fuldtidsstilling. Overarbejde må forventes i perioder og afregnes efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdssted: Kæret 2, 7400 Herning.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Søg jobbet via knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn T. Nielsen på 28359445 eller via mail jtn@brunsgaard.as.

Om Brunsgaard A/S:

Brunsgaard A/S er en veletableret virksomhed, der gennem 50 års virke har opbygget en solid position på det danske marked for løsninger til byggeriet og industrien, herunder udlejning af lifte, stillads, forskalling og understøtningsmateriel. Vi er ISO-certificeret inden for både kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Virksomhedens 75 dedikerede medarbejdere samarbejder i dag med en stor kundegruppe inden for byggeriet og industrien i både Danmark og globalt, når der skal findes løsninger til enten stillads, støbeopgaver, understøttelsesopgaver eller mobile adgangsveje i højden. Læs mere om Brunsgaard på brunsgaard.as.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.