
Faglig sagsbehandler
Vi søger en faglig sagsbehandler på 37 timer om ugen til vores kontor i Ringsted fra 1. august eller snarest derefter.
Ringsted-Sorø Lærerforening er en lokal afdeling af Danmarks Lærerforening. Vi har ca. 550 aktive medlemmer. På kontoret i Ringsted arbejder faglig sagsbehandler, formand og de øvrige politisk valgte tæt sammen i det daglige.
Jobbeskrivelse for den faglige sagsbehandler
Det daglige arbejde tilrettelægges sammen med kredsformanden i forhold til dine kompetencer, og de primære opgaver vil være:
- Rådgivning og bistand til medlemmer i forhold til generelle ansættelsesvilkår, løn og arbejdstid i henhold til overenskomster og lokalaftaler, barselsregler, pension, tjenestefrihed og orlov, forhold og bestemmelser vedr. sygdom, afsked m.v.
- Bistå formand og kredsstyrelsen vedr. aspekter i konkrete sager og fagpolitiske sammenhænge.
- Udføre opgaver vedr. kredsens kommunikation med medlemmerne, fx vedligeholdelse af hjemmeside, medlemssystem, bidrage med stof til nyhedsbreve mv.
- Forberedelse af og deltagelse i forhandlinger om lokale aftaler.
- Forestå og være ansvarlig for lønudbetaling til ansatte i kredsen, herunder sikre korrekt indberetning og indbetaling af skat, ATP, pensionsbidrag mv.
- Vejlede og rådgive kredsens tillidsrepræsentanter.
- Udarbejdelse af oplæg/notater til kredsstyrelses-, tillidsrepræsentant- og medlemsmøder samt evt. deltagelse i konkrete punkter på disse møder og kurser.
- Udarbejdelse af skriftlig medlemsinformation til brug for hjemmeside, nyhedsbreve m.m.
Du vil ikke kunne være lige stærk på alle områder. Vores sekretariat i København bistår gerne vores lokale ansatte med ekspertviden på de enkelte områder.
Forventninger til dig
- Du er empatisk, tålmodig, udadvendt og har godt humør.
- Kendskab til relevant lovgivning og overenskomstforhold m.v.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med fagligt arbejde evt. fra egen eller anden organisation.
- Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.
- God til hurtigt og præcist at sætte sig ind i nye lovområder.
- God til at strukturere, være grundig, kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket.
Din erhvervserfaring er vigtigere end din grunduddannelse. Du kan være uddannet socialrådgiver, lærer, professionsbachelor i offentlig administration, administrationsøkonom, uddannelsesvidenskab, HR-medarbejder i en kommune eller anden relevant uddannelse.
Vi er en meget lille arbejdsplads, hvor vi er sammen om at løse alle opgaver, også de praktiske.
Udvikling
Vi forventer, at du deltager i relevante DLF-kurser og efteruddannelse for at matche den løbende udvikling samt deltager i faglige netværk med andre kredse og deres ansatte.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til PDK-overenskomst.
Arbejdstiden fordeles fortrinsvis i uger, hvor skolerne har åbent, da det er der, vores medlemmer har mest brug for dig. Der er mulighed for hjemmearbejde i det omfang, vi aftaler. Vi er åbne over for andre ansættelsesgrader, hvis det er et behov.
Øvrige løn- og ansættelsesforhold ifølge overenskomsten, som kan tilsendes ved forespørgsel.
Ansættelse sker med 3 måneders gensidig prøvetid.
Supplerende oplysninger kan indhentes hos kredsformand Lise Vadsager på telefon 2382 3207.
Ansøgning
Ansøgning sendes via knappen ”Ansøg”.
Mærk ansøgningen att. Lise Vadsager.
Ansøgningsfrist den 16. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført 24. juni om eftermiddagen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.