Hempel Fonden
København K

Piccoline/piccolo med overblik, gåpåmod og masser af energi

Har du f.eks. sabbatår, og kunne du tænke dig at arbejde i et dynamisk miljø med mulighed for at få indblik i arbejdet i fonde? Er du struktureret og serviceminded, og har du sans for planlægning og koordinering? Er du samtidig proaktiv og opsøgende, når du hjælper med til at huset fungerer i dagligdagen? Så har vi en spændende og alsidig stilling som piccoline for Hempel Fonden.

Om Hempel Fonden

Hempel Fonden er en erhvervsdrivende dansk fond og hovedejer af Hempelkoncernen. Vi arbejder filantropisk for at accelerere positive forandringer både i Danmark og internationalt. Vi fremmer adgang til kvalitetsuddannelse for børn, beskytter biodiversitet, styrker trivsel blandt børn og unge i Danmark og Grønland og bidrager til en mere bæredygtig udvikling i coatingsindustrien.

Hempel Fondens Sekretariat er beliggende i en smuk, fredet og nyrenoveret bygning i det indre København. Vi er 20 ansatte, og spreder os over to etager i huset. Mary Fonden bor i samme hus, og der vil være et løbende behov for samarbejde og koordinering af arbejdet med Mary Fondens piccoline, særligt i forhold til reservation og brug af mødelokaler samt i forbindelse med ferier o.l.

Om stillingen

Du vil blandt andet have ansvar for en række faste opgaver, herunder:

  • Mødeopdækning og monitorering af mødebookningssystem.
  • Monitorering og bestilling af forplejning og kontorforsyning (til sekretariater og møder).
  • Bestilling af frokost samtfrokostopdækning og -afrydning.
  • Hjælp til forberedelse af bestyrelsesmøde- og præsentationsmaterialer, inklusive printning og udsendelse.
  • Hjælpe med oversigter i Excel og præsentationer i PowerPoint.
  • Deltage i arbejdet med Fondens ansøgninger i vores digitale ansøgningssystem.
  • Bidrage til planlægning og afvikling af arrangementer.
  • Lukke gæster ind, og hjælpe med IT til møderne, hvis nødvendigt.
  • Hente pakker og være behjælpelig med indkøb og ærinder.
  • Opgaveløsning af ad hoc-karakter, f.eks. korrekturlæsning, research o.l.

Der vil herudover, afhængigt af dine kvalifikationer, være rig mulighed for at bidrage med mange forskellige typer af opgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Måske har sabbatår eller tænkepause mellem studier.
  • Kan varetage stillingen i mindst 10 måneder, men gerne længere.
  • Har gode formidlingsevner på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.
  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret, så du sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • Kan holde hovedet koldt og navigere i et til tider travlt miljø.
  • Har godt humør, er service-minded, imødekommende og proaktiv.
  • Har dokumentation for tidligere ansættelse(r).

Ansættelsen er på 30-37 timer om ugen i Hempel Fonden, hvor dit daglige arbejdssted er i Amaliegade 8A, København K. Opstart er fleksibel, men senest medio-august 2025.

Send gerne en motiveret ansøgning med CV til Bettina Raarup på e-mail: hempel.foundation@hempel.com senest den 30. maj 2025, hvis du er interesseret. Vi forventer at afholde løbende samtaler medio juni 2025.


Hempel Fonden – Amaliegade 8A, 1256 København K – Tlf.: 33 12 38 42 – Mail: Hempel.foundation@hempel.com