Global Equestrian Group ApS
Vodskov

Group HR Manager

Unik stilling i verdens førende Koncern indenfor hestesporten

Ud over 275 dedikerede medarbejdere kommer du til at arbejde sammen med nuværende og tidligere OL-guldvindere samt verdens allerdygtigste ryttere og heste i hestesporten.

Globale Equestrian Group (GEG) søger en driftsorienteret Group HR Manager til varetagelse af en bred pallette af HR-opgaver på tværs af seks af Koncernens selskaber primært i Danmark og Tyskland. Med reference til Group CFO forventes det samtidig, at vores nye Group HR Manager bliver involveret i tilstødende opgaver i forbindelse med at være en kapitalfondsejet koncern med flere datterselskaber.

HR-drift og udbredelse af HR-initiativer på tværs af gruppen

Dit fokus er den daglige drift af HR-processerne i de danske selskaber. Dette involverer bl.a.:

  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, opsigelser, fratrædelsesaftaler mv. Hertil kommer, at du er go-to person ved mere specielle HR-opgaver, eks. ud- og indstationeringer
  • Tæt samarbejde med lønbogholderiet, eksempelvis vedr. refusioner
  • Daglig HR-support til ledere, herunder ledertræning i forbindelse med eks. MUS- og lønreguleringsprocesser
  • On og off-boarding af medarbejdere
  • Vedligehold af kontraktparadigmer
  • Vedligehold af personalehåndbøger

Hertil kommer mere gruppevendte HR-opgaver, bla:

  • Vedligehold af medarbejderstamdata i HiBob samt superbruger på platformen
  • Månedlig rapportering på relevante HR og compliance KPI’er
  • Fortsat udvikling og udrulning af Koncerns HR-systemer og processer
  • Formand for de danske arbejdsmiljøorganisationer, herunder kontakt til Arbejdstilsynet
  • Systemejer for porteføljen af HR- og administrative platforme (HiBob, Ziik, Eloomi, Scrive)
  • Administrator af gruppen whistleblower-kanal
  • Compliance (GDPR)

Du kan skabe samarbejde i komplekse miljøer med passionerede ildsjæle

Du har formentlig en videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Under alle omstændigheder kommer du med solid erfaring med hands-on HR-arbejder i danske organisationer, eksempelvis som HR chef, HR Business Partner e.l. Har du erfaring med HR-ledelse i koncernstrukturer, er det absolut en fordel.

I øvrigt er/har du….

  • Indgående kendskab til dansk ansættelsesret
  • Erfaring med ansættelse af udenlandske medarbejdere
  • Stærk i IT, herunder Excel og et eller flere HR-platforme (ATS, LMS, HRIS)
  • Dygtig kommunikator i både skrift og tale, på bade dansk og engelsk (kan du også tysk, er dette et stort plus)

Etisk tilgang til mennesker, båret af integritet i relationer og handlinger

Som person vil du i øvrigt beskrive dig selv med disse karaktertræk:

  • Selvstændig og resultatorienteret: du kan og vil sætte mål og gå efter dem
  • Kvalitetsbevidst: du sætter den faglige fane højt
  • Driftorienteret: du trives med det daglige HR-arbejde
  • Analytisk: du arbejder planlæggende og struktureret
  • Udadvendt: du er naturligt opsøgende overfor ledere og ejere i gruppen

Er du vores nye Group HR Manager?

Så send ansøgning og målrettet CV via Ansøg-knappen nederst hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende – og glæder os til at høre fra dig! Har du spørgsmål til rollen, kan du kontakte Group CFO, Tobias Gæmelke, 20 78 66 25.

Stillingen er til besættelse i Uggerhalne.


Global Equestrian Group ApS blev stiftet i 2019 efter at Waterland Private Equity opkøbte majoriteten Helgstrand Dressage ApS, grundlagt i 2008 af OL-medaljevinder i Beijing, Andreas Helgstrand. Siden er koncernen udvidet med Beerbaum Stables GmbH, grundlagt at den flerfoldige OL-guldmedaljevinder i spring, Ludger Beerbaum i Tyskland, Outstanding Stables GmbH, grundlagt af den svenske OL-rytter Patrik Kittel samt Helgstrand Jewellery ApS (eksklusive smykker) grundlagt af Marianne Helgstrand og Kingsland Equestrian ApS (tøj til ryttere og apparel til heste).

Koncernen tæller i dag ca. 275 medarbejdere og mere end 1.000 eliteheste og har hovedsæde i Uggerhalne, 15 km nord for Aalborg.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.