Socialpædagogiske Fritidsforanstaltning
København V

LEDER TIL Settlementet Børn og Unge – vær med til at forme fremtidens fritidsklub på Vesterbro

Brænder du for pædagogisk lederskab og vil du være med til at skabe den bedste fritidsklub for børn og unge på Vesterbro? Settlementet Børn og Unge søger en engageret og faglig stærk leder til vores fritidsklub på Vesterbro.

Om os

Settlementet er en selvejende institution med overenskomst med Københavns Kommune. Vi er dels et fritidstilbud for 300 børn mellem 10 og 14 år på to matrikler og et udegående/opsøgende tilbud på Vesterbro for unge mellem 14 og 17 år.

Klubben er vokset ud af det sociale arbejde i Settlementet på Vesterbro og har i dag sin egen bestyrelse og økonomi. Værdisættet fra Settlementet er dog båret videre ind i det pædagogiske arbejde med en særlig fokus på at rumme udsatte, uanset hvilket udtryk udsatheden har. Klubarbejdet bæres at begreber som nærhed, læring og bevægelse.

Om stillingen

Som leder får du det overordnede ansvar for drift og udvikling af institutionen i tæt samarbejde med 1 afdelingsleder/pæd. leder, medarbejdere og bestyrelse. Det betyder blandt andet, at du:

  • har stærke visioner for, hvordan vi skaber det bedste fritidstilbud for børn og unge på Vesterbro og for hvordan vi når ud til de børn og unge, der falder ved siden af og har behov for en særlig opmærksomhed, og som evner at gøre visionerne til virkelighed i tæt samspil med pæd. leder og medarbejdere
  • Kan sætte en tydelig retning for klubben og vores opsøgende arbejde på både kort og lang sigt
  • Er en dygtig personaleleder. Du er nærværende og anerkendende og formår at udvikle dine medarbejdere fagligt og kan lede ledere.
  • Har stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Har gode samarbejdsevner og erfaring med at arbejde på tværs af skole, forvaltning og foreningsliv
  • Har kompetencer og lysten til at repræsentere klubben udadtil
  • Har indsigt i økonomi og drift
  • Trives med at være tæt på gulvet og engagere sig i hverdagen og klubbens rytme
  • Kan spejle dig i institutionens værdisæt i forhold til nærhed, læring og bevægelse

Vi leder efter dig, der

  • har en pædagogisk baggrund og solid erfaring fra arbejdet med børn og unge
  • Har solid ledererfaring - gerne fra en lignende stilling
  • Har en relevant lederuddannelse (eller er villigt til at tage en)
  • Har erfaring i samarbejde med en kommunal forvaltning
  • Kan sætte en klar retning og træffe de nødvendige beslutninger
  • Skaber trivsel og udvikling blandt personalet gennem tillid, dialog og anerkendelse
  • Har drive, kan bevare overblik og går til opgaverne med humor og overskud

Dine opgaver

Du får det overordnede ansvar for drift og udvikling af institutionen, herunder ledelse af ca. 20 medarbejdere. Det betyder, at dine opgaver bl.a. bliver:

  • At deltage i relevante ledermøder og kurser i kommunal sammenhæng
  • At holde dig ajour med relevante udmeldinger fra forvaltningen
  • At deltage i relevante netværksmøder på Vesterbro herunder SSP samt sikre et stærkt samarbejde med bydelens folkeskoler
  • At være ansvarlig for afvikling/styring af institutionens GDPR- og APV-indsats
  • At stå for afvikling af fritidsmiljøundersøgelse, trivselsundersøgelse og opgaver ifm. pædagogisk tilsyn
  • At afvikle personalemøder samt MUS og trivselssamtaler
  • At sikre, at der er sammenhæng ml. udmeldt budget og forbrug i løbende samtale med administrationen.
  • At være ansvarlig for vedligehold af bygninger, køretøjer og andet materiel
  • At være sekretær for institutionens bestyrelse

Det praktiske

Stillingen er 37 t/u med opstart 1/8 eller hurtigst muligt derefter.

Løn efter overenskomst med BUPL

Vi forventer at holder samtaler i uge 24. Ansøgningsfrist er d. 25/5 2025.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt nuværende leder, Peter Gorm, på 21685431 eller petergorm@bus-settlementet.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.