Fonden Koloni
Ugerløse

Aktivitetsmedarbejder/deltids job

Aflastningstilbuddet Koloni søger en medarbejder til vores afdeling for børn med forskellige udfordringer. På Koloni7 går der børn og unge med Downs Syndrom og unge med autisme – alle med nedsat sprog.

Vi tilstræber, at man hygger sig på Koloni. At man behandler hinanden ordentligt, og at man er gode venner. Vi er aktive og vægter motion højt, og vi spiser sundt - for det meste. Vi er også kreative, legende, sjove og en smule småskøre. Vi synes, det er vigtigt, at man har det rart på Koloni, og at man har respekt for hinanden og egne grænser.

Vi søger en medarbejder, der tænker, at det her lige lyder som stedet, hvor man har lyst til at være, en der kan indgå i et tæt pædagogisk samarbejde med 2 voksne om 9 dejlige børn/unge i alderen 11-22 år.

Det er ikke en nødvendighed, at du har erfaring med at arbejde med unge med Downs syndrom og Autisme, men vi forventer, at du har masser af gåpåmod, at du er aktiv, at du har hjertet på det rette sted, og at du kan arbejde selvstændigt.

Stillingen er en deltidsstilling (ca. 18 timer om ugen), og arbejdstiden ligger hver tirsdag fra 15.30 til onsdag morgen kl. 7.15, en weekend om måneden, hvor du møder ind fredag kl. 15.30 til 21.30. lørdag kl. 8.30-21.30 og søndag fra kl. 8.30-14. Samt 2 feriekolonier af 10 dages varighed, en vinter og en sommer.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan du læse mere om os på www.koloni.dk og/eller kontakte afdelingsleder May Stegmann på 41 95 18 54

Ansøgning sendes via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.