
Ansvarlig for produktudvikling og produktion af boligtekstiler
Vi har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at professionalisere vores produktudvikling, produktionsprocesser og indkøb. Derfor søger vi nu en engageret og struktureret kollega til udvikling og produktion af vores boligtekstiler.
Stillingen kræver passion for tekstiler og erfaring med at føre idéer fra koncept til færdigt produkt. En stærk sans for kvalitet, funktionalitet og æstetik samt evnen til at omsætte tekstilviden til kommercielle produkter er afgørende for succes i rollen.
Hos Georg Jensen Damask har vi en stolt tradition for godt håndværk og tidløst design. Vores passion for tekstiler går tilbage til 1756, og vi arbejder hver dag for at forene vores arv med nutidens tekniske muligheder, æstetik og funktionalitet.
Om jobbet
Som ansvarlig for produktudvikling og produktion bliver du en central aktør i hele processen – fra idé og designudvikling til færdigt produkt. Du vil arbejde tæt sammen med både vores designteam og leverandører og sikre, at vores produkter lever op til de høje krav, vi stiller til kvalitet og funktion.
Dine primære opgaver vil være
- Drive produktudviklingsprocessen fra idéfase til færdigt produkt med korte deadlines.
- Videreudvikle eksisterende sortiment.
- Kvalitetssikring og analyse af reklamationer.
- Sourcing af metervarer og øvrige materialer.
- Kvalitetssikring og løbende optimering af produktionen.
- Godkendelse af farver, materialer, tilbehør og trim.
- Samarbejde med, og koordinering af, vores leverandører og producenter.
- Oprettelse af varer i Business Central.
- Bidrage til udvikling inden for både materialer og produktion.
- Ca. 20 rejsedage om året.
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring med tekstilproduktion og produktudvikling – gerne fra boligtekstilbranchen.
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og vant til at styre processer og overholde skarpe deadlines.
- Trives i samarbejde med både kreative kolleger og leverandører.
- Behersker engelsk på forhandlingsniveau.
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en traditionsrig og moderne virksomhed med høje ambitioner.
- En vigtig rolle i udviklingen af produkter, der forener design og håndværk.
- Et dedikeret team med stærke værdier og stor passion for det, vi laver.
- Løn og vilkår efter kvalifikationer.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via Ansøg-knappen. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations & International Sales, Michael Paabøl Christensen, på mobil 22 39 32 30.
Georg Jensen Damask er en af Danmarks ældste designvirksomheder og har siden 1756 vævet boligtekstiler i kompromisløs kvalitet. Vores klassiske kollektioner omfatter blandt andet sengetøj, håndklæder, viskestykker, duge, servietter, nattøj, dyner og hovedpuder – produkter, man har lyst til at eje for livet. Vi forener den danske designtradition med enestående håndværksmæssige kompetencer og materialer af højeste kvalitet. Georg Jensen Damask er en dansk, familieejet virksomhed, drevet af ægteparret Anne og Jesper Hviid. georgjensen-damask.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.