IKA
Aarhus V og mulighed for hjemmearbejde

Bliv sekretariatskoordinator i et fagligt stærkt og velfungerende fællesskab

IKA - Foreningen af offentlige indkøbere søger en sekretariatskoordinator med blik for detaljen og sans for struktur. Har du lyst til at arbejde med planlægning, koordinering, afvikling og medlemsservice i et velfungerende og stabilt sekretariat, så er det måske dig, vi leder efter.

Om stillingen

Som sekretariatskoordinator hos IKA får du en central rolle i planlægningen og afviklingen af vores aktiviteter – fra dagskurser og onlinekurser til moduluddannelser og netværksmøder. Vi har professionelle undervisere til vores aktiviteter, så din rolle er med fokus på koordinering og afvikling samt at være IKAs ansigt udadtil. Du bliver bindeled mellem medlemmer, systemer og kolleger og vil få en hverdag med både faste opgaver og rum til udvikling.

Dine primære opgaver vil være:

  • Medlemsadministration og service
  • Evalueringer og praktisk opfølgning på kurser og uddannelser
  • Koordinering og afvikling af aktiviteter – f.eks. dagskurser, onlinekurser og moduluddannelser
  • Praktisk understøttelse af netværksaktiviteter, herunder tilrettelæggelse, afvikling og etablering af nye netværk i tæt samarbejde med vores programansvarlig.

Du bliver en del af et lille, sammentømret sekretariat med høj anciennitet og et godt samarbejde. Vi værdsætter både struktur og grin i hverdagen.

Vi forestiller os, at du...

  • Har erfaring med administration, planlægning og koordinering
  • Er struktureret og selvkørende – men trives i et tæt samarbejde
  • Har teknisk flair og mod på at lære nye systemer (f.eks. TYPO3 og Conference Manager)
  • Er serviceminded og god til at skabe overblik
  • Trives i en hverdag med både faste rutiner og afvekslende opgaver
  • Kan imødekomme rejseaktivitet i forbindelse med afvikling af aktiviteter, både alene og sammen med sekretariatet.

Vi tilbyder

Et fleksibelt arbejdsmiljø i en professionel forening, hvor du får:

  • Mulighed for fleksibelt timeantal, tilpasset dine kompetencer og ønsker, vi forestiller os ca. 30-34 timer.
  • Mulighed for betalt ugentlig fællestræning
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel mødetilrettelæggelse
  • Gode pensionsforhold og betalt frokostpause
  • Stabilt og velfungerende sekretariat med høj anciennitet og godt kollegaskab
  • Brede rammer og plads til udvikling – både fagligt og personligt

Om IKA

IKA er en forening for offentlige indkøbere og leverandører. Vi arbejder for faglig udvikling, netværk og samarbejde gennem kurser, konferencer og videndeling. Vi har base i moderne kontorfaciliteter og en kultur præget af faglighed, fleksibilitet og humor.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via Ansøg-knappen senest 26. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Charlotte Sander på charlotte@ika.dk eller 6160 6069.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.