HITSA A/S
Kolding

ESG-koordinator

Har du lyst til at arbejde i en af nordens førende virksomheder indenfor byrumsinventar?

Vi søger en engageret og struktureret ESG-koordinator til vores bæredygtighedsteam. Brænder du for ESG og bæredygtighed, og har du erfaring med CSR-rapportering og ESG-arbejde, har du nu chancen for at spille en central rolle i udviklingen af vores bæredygtighedsarbejde.

Om jobbet:

I tæt samarbejde med vores bæredygtighedsansvarlige vil du være drivkraft bag implementeringen af ESG-initiativer på tværs af vores selskaber. Du vil være med til at omsætte virksomhedens bæredygtighedsstrategi til konkrete projekter, der skaber målbare reduktioner og understøtter vores overordnede reduktionsmål.

Arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af analyser og udregninger i forbindelse med LCA (Life Cycle Assessment)/EPD (Environmental Product Declaration)
  • Deltage i udarbejdelse af rapporter, præsentationer og relateret materiale
  • Bidrage med viden og analyser om ESG, bæredygtighed og relevante lovgivningsmæssige tendenser
  • Deltage i implementering af bæredygtige initiativer på tværs af organisationen
  • Aktiv deltagelse i større og mindre ESG-projekter
  • Udtræk af data til CO2-regnskab
  • Kontakt til leverandører for dataudveksling
  • Arbejde med certificeringer og sikre overholdelse af standarder – såsom DGNB, FSC og svanemærkning
  • Deltage i den daglige drift af ledelsessystemer, herunder ISO 14001 og ISO 9001

Din profil:

Du har en naturlig interesse for ESG og bæredygtighed og har en uddannelse indenfor området, alternativt kommer du fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed med nogle års erfaring.

  • Trives med at håndtere forskellige opgaver og udvikle bæredygtige løsninger, der matcher virksomhedens behov, herunder automatisering og digitalisering
  • Du er struktureret og har sans for detaljen
  • Du er god til at samarbejde og koordinere på tværs af organisationen
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk – og gerne med kendskab til svensk

Vi tilbyder:

Et spændende job med gode udviklingsmuligheder og gode kollegaer i et uhøjtideligt miljø.

Løn efter kvalifikationer og erfaring, fritvalgslønkonto samt pension.

Derudover har vi virksomhedsbetalt sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.

Interesseret:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bæredygtighedsansvarlige Josephine Husted Jespersen på telefon: 3073 8915.

Er du interesseret i stillingen, så send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningerne behandles løbende og stillingen vil blive besat, når den rette person er fundet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg".


Hvem er vi:

HITSA-koncernen er en af Nordens førende virksomheder inden for design, fremstilling og salg af byrumsmøbler, cyklisme- og belysningsprodukter. Vi forsyner og forskønner byens rum med inventar af høj kvalitet. Vi producerer på egen lokation og har fokus på design og godt håndværk.

HITSA-koncernen beskæftiger ca. 90 medarbejdere på vores lokationer i Danmark og Sverige.

HITSA A/S er ejet af CROWD, der er en af Europas førende udbydere af byrumsinventar med selskaber udover Danmark og Sverige også i England, Holland og Tyskland.

Som virksomhed tager vi ansvar for social og miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere på https://hitsa.dk/.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.