
Lagermedarbejder
Har du erfaring med lagerarbejde, og kunne du tænke dig at håndtere salgs- og montageordrer i en international virksomhed i Faaborg? Så er du måske SKAKO Concretes nye lagermedarbejder.
Om jobbet
SKAKO Concrete leverer nøglefærdige betonproduktionsanlæg til kunder over hele verden, og som lagermedarbejder er det din opgave – i tæt samarbejde med dine kolleger på lageret samt vores projektledere, montører og kundeservicemedarbejdere – at sikre, at alle lagerrelaterede processer, såsom pakning, plukning, varemodtagelse og forsendelse, bliver udført effektivt og præcist for at understøtte vores projekter og kundetilfredshed.
Du vil indgå i et team på i alt 5 kolleger, som prioriterer samarbejde, godt humør og ordentlighed, trods travlhed.
Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet 7:00-15:10.
Dine opgaver:
- Pakke til salgsordre
- Pakke til montageordre
- Pakke til montører
- Plukke til montører
- Plukke til produktion
- Booke fragt, når der er behov for det
- Tage imod varer
- Lægge varer på plads efter varemodtagelse
- Læsse fragt af og på fragtbiler
- Læsse containere og lastbiler til projekter.
Om dig
Vi forventer, at du:
- har truckkort
- har praktisk erfaring fra et lignende job/branche
- er struktureret, systematisk og detaljeorienteret
- er fleksibel
- er en teamplayer, der er klar til at hjælpe dine kolleger efter behov
- taler og skriver dansk på et fornuftigt niveau
- har et godt humør, der smitter positivt af på dine omgivelser.
SKAKO Concrete tilbyder
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en arbejdsplads, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden, og hvor der altid er kort vej til din nærmeste leder.
Vi har et behageligt arbejdsmiljø, som er præget af humor, ordentlighed og imødekommende kolleger.
Den gennemsnitlige anciennitet er høj, og der er derfor masser af erfarne kolleger at trække på og spørge til råds i dagligdagen.
Øvrige forhold:
- Vi tilbyder en attraktiv stilling i en international virksomhed med dansk lokalt islæt.
- Du får en stor berøringsflade i en flad og uformel organisation med korte beslutningsveje.
- Vi følger Industriens Overenskomst, hvilket betyder, at du - udover en fast gage, som matcher dine kompetencer og erfaring - bl.a. får fritvalgskonto og pensionsordning. Herudover tilbyder vi en attraktiv sundhedsforsikring.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til application@skakoconcrete.com hurtigst muligt og senest den 20. maj 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Claus Rasmussen på +45 2631 6851.
Om SKAKO Concrete
SKAKO Concrete udvikler og leverer kvalitetsudstyr og -anlæg til fremstilling af beton. Vores forretning består af design, projektstyring, salg, service og vedligeholdelse af de løsninger, vi leverer til kunderne. Vi har omkring 100 medarbejdere, hvoraf størstedelen holder til på vores hovedkontor i Faaborg. Resten arbejder i udlandet, fx i USA, Frankrig, England, Tyskland, Polen m.m.
Med et gennemprøvet sortiment af kvalitetsprodukter og -ydelser mener vi, at vi står stærkt i et konkurrencepræget marked. For at blive ved med dette, er bæredygtighed et af omdrejningspunkterne i vores forretning. Verdens behov for beton er stort, samtidig med at efterspørgslen på mere bæredygtig beton stiger. Vores fornemste opgave er derfor at hjælpe vores kunder – betonproducenterne – med at reducere CO2-udledningen fra deres produktion. På den måde kan vi gøre en kæmpe forskel, ikke bare for vores kunder, men også for miljøet.
Læs mere på www.skakoconcrete.com.