
Kreativ og proaktiv UX/UI Designer søges til barselsvikariat i vækstvirksomhed med mennesket i centrum
Om os
Biometric Solutions er en markedsledende Gazelle virksomhed inden for digitale løsninger til borgerservice – blandt andet pasudstedelse, kørekort og vielser.
Vores vision er at sætte standarden for, hvordan borgere møder myndigheder – intuitivt, trygt og med mennesket i centrum.
På vores hovedkontor i Skovlunde designer, udvikler og producerer vi egne produkter, både hardware og software. Vi er 57 dedikerede kollegaer, heraf 7 i vores tyske datterselskab.
Vi er i vækst – også udenfor Danmarks grænser – men prioriterer stadig fællesskab og sociale aktiviteter højt.
Er du en erfaren, kreativ og løsningsorienteret UX/UI-designer, der brænder for at skabe brugervenligt og datadrevet design? Trives du med ansvar, og vil du være med på en spændende vækstrejse i en innovativ virksomhed med korte beslutningsgange? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Vi søger en UX/UI-designer til et barselsvikariat – med mulighed for fastansættelse for den rette kandidat. Du vil blive en del af vores UX-team, som består af 3 kreative og dygtige specialister, der kombinerer ansvar og initiativ med tæt sparring og et stærkt samarbejde.
Dine daglige ansvarsområder vil være at:
- Indsamle og forstå brugerbehov gennem relevante research metoder.
- Designe intuitive og brugervenlige løsninger i Figma gennem wireframes og prototyper, baseret på behov og indsigter.
- Udføre brugertest for at identificere udfordringer, forbedre brugeroplevelsen og sikre, at løsningen lever op til brugerens behov.
- Arbejde tæt sammen med designteamet og udviklere for at sikre brugervenlige og teknisk mulige løsninger.
- Bidrage til vedligeholdelse og videreudvikling af designsystem i Figma.
Dine faglige kvalifikationer:
- Du har en uddannelse indenfor UX design, digitalt design, interaktionsdesign eller lignende.
- Du har erfaring med tilsvarende opgaver via dit arbejde.
Dine personlige egenskaber:
- Du er god til at udfordre rammerne og har en innovativ, iværksætter-tilgang til ansvar og opgaver.
- Du trives med at designe baseret på evidens, brugerfeedback og data for at skabe løsninger, der virker i praksis.
- Du har en naturlig interesse i at skabe genkendelige løsninger ved at sikre ensartethed i brugeroplevelse og design på tværs af produkter og systemer.
- Du er nysgerrig og trives i opgaver, hvor rammerne endnu ikke er fastlagt, og hvor der er mulighed for at udforske nye løsninger og opdage skjulte potentialer.
- Du samarbejder naturligt med forskellige interessenter og mennesketyper.
- Du er handlekraftig og tager ansvar – også når en opgave kræver involvering af andre.
- Du sørger for, at opgaven bliver sendt videre til rette sted og følger den til dørs.
Vi tilbyder:
- Dygtige og engagerede kolleger med en uformel omgangstone.
- Et rummeligt arbejdsmiljø med mulighed for sparring med kolleger og ledelse.
- Løn efter kvalifikationer.
- Frokostordning, pension, sundhedsforsikring, personalearrangementer, træningsfaciliteter, coach og fysioterapi.
- En plads i en virksomhed i vækst med flad struktur, hvor du kan påvirke beslutninger og bidrage strategisk.
- Høj faglighed, engagement og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Arbejdstid og sted:
Barselsvikariatet er på fuld tid (12 måneder) mandag til fredag.
Arbejdsstedet er vores kontor i Skovlunde. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, men prioriterer også det daglige samarbejde på kontoret.
Lyder det som noget for dig?
Så send din motiverede ansøgning, dit CV og eventuelle portefølje via linket ”Ansøg” på denne side. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Development, Jacob Lildballe på jl@biometric.dk.
Læs mere om os på www.biometric.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.