
Vi søger udadvendt, sporty, positiv, humoristisk og aktivt deltagende medarbejder til vores idrætsteam 28 timer ugen pr. 1. august 2025
Vesterbro Ungdomsgård er et stort attraktivt fritidstilbud med mange medlemmer, et højt aktivitetsniveau, gode fysiske rammer og en velfungerende og kompetent personalegruppe.
Vi er ambitiøse og har fokus på systematik og kvalitet og arbejder med 100% fokus på medlemmerne og aktiviteter helt frem til lukketid. Vi medvirker til, at børn og unge bliver livsduelige og så dygtige de kan, så de mestrer eget liv og bliver aktive demokratiske medborgere.
Vi forventer, at du:
- Har relevant idrætsuddannelse, er pædagog eller lærer
- Kan tage ansvaret for vores lette springgymnastik-aktiviteter/2-4 hold om ugen sammen med en kollega
- Har en stærk idrætsprofil og kan varetage forskellige boldspil, idrætsgrene og lege
- Er udadvendt, har humor og har en anerkendende tilgang, som gør at børn og unge naturligt søger dig
- Har stærk relationskompetence gennem at være nærværende, empatisk og autentisk
- Er en handlekraftig, aktiv, iderig og deltagende voksen
- Tager ansvar og har overblik, masser af energi og gode samarbejdsevner
- Arbejder struktureret, systematisk og er stærk på aktivitetsledelse
- Arbejder med hverdagsinddragelse af børn og unge i aktiviteterne og ift. konkrete opgaver
- At du kan medvirke til at udvikle idrætsteamets profil og aktiviteter
Vesterbro Ungdomsgård tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads med attraktive personalegoder
- Du bliver en del af et ungt team
- Et alsidigt fritidstilbud med gode fysiske rammer og et højt aktivitetsniveau, bl.a. idræt og bevægelse, musik, dans, teater, håndværk og design, madkundskab, Maker Space, rollespil og gaming
- Et fritidstilbud, som er proaktivt og har en anerkendende kultur
- En arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling gennem udfordringer og stor handlefrihed
- En velfungerende humoristisk personalegruppe i et fagligt miljø med forberedelsestid og personalemøde hver uge
- Teamorganisering med fælles ansvarsområder og uddelegeret kompetence og økonomi
Praktisk information:
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl.13.20-17.30. Evt. forberedelse er inden dette tidspunkt. Derudover er der personalemøde hver uge og et teammøde om måneden, ligesom du skal deltage i fredagsevents ca. en gang om måneden og 1-2 kolonier om året.
Ring 3355 0080: og hør evt. nærmere om stillingen. Spørg efter Per Dahlstrøm eller Mikkel Jæger Bendtsen. Se evt. mere på vesterbroungdomsgaard.dk
Ansøgningsfrist: Fredag d. 23. maj kl. 9.00
Ansættelsessamtaler: Onsdag d. 28. maj kl. 9.00-14.00. Det er ikke muligt at rykke datoen for ansættelsessamtalen.
Løn: Løn efter gældende overenskomst v/BUPL. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest, samt udvidet reference på den person vi ønsker at ansætte.
Ansøgning sendes via ansøgningsknappen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.