
1-2 dygtige rengøringsassistenter på fuld tid
Da en af vores mangeårige medarbejdere skal flytte fra landsdelen, og pga. virksomhedens løbende vækst, søger Maks Rengøring ApS 1-2 dygtige og erfarne rengøringsassistenter til at arbejde i Aalborg- / Nørresundby-området. Ansættelse hurtigst muligt, dog senest 10. maj, og vi afholder løbende jobsamtaler med henblik på snarlige ansættelser.
Vi tilbyder fast arbejde under overenskomst.
Herudover tilbyder vi:
- Ordnede forhold med god timeløn efter kvalifikationer.
- Fuld løn i transporttiden og evt. skattefrie kilometerpenge.
- Firmabetalt pension på 10,5 % + sundhedsforsikring.
- Mulighed for firmabil på gule plader.
- Frihed under ansvar med selvstændige og gentagende opgaver hos dine egne kunder.
- Arbejdstøj + gode og glade kollegaer.
- Op til 37 timers arbejde om ugen.
- Fuld løn under sygdom.
Vores ønsker til dine kvalifikationer
- Gerne uddannet, men som minimum god erfaring fra branchen.
- Kan læse og forstå skriftlige arbejdsbeskrivelser på dansk eller engelsk.
- Serviceorienteret med sans for kvalitet og detaljer.
- Høj stabilitet.
- Kørekort til personbil.
- Villige til at fremvise straffeattest.
Info om virksomheden
Maks Rengøring ApS startede som en lille mand/kone-virksomhed tilbage i 2017, og i løbet af de første par år fik vi vores første to medarbejdere. Vi har værksted/lager og kontor centralt i Aalborg, og herfra udgår alle vores aktiviteter. Alle vores nuværende 14 medarbejdere bruger vores lager løbende hen over ugen, hvor de afleverer deres vasketøj, hvorefter de fylder bilerne med rene klude og mopper. Vi betjener en lang række af erhvervs- og privatkunder, som vi servicerer fast flere gange om måneden. Og vi fokuserer på godt, frit og venligt arbejdsmiljø.
Ansøgning og kontakt
Skriftlig ansøgning fremsendes til job@maksren.dk
Telefonisk henvendelse til Esben Wacsmuth på tlf. 2758 7634.