Teater Nordkraft søger en ny kollega til vores tekniske team, som består af 6 dedikerede medarbejdere.

Dine primære opgaver bliver:

  • Design, ophæng, programmering og afvikling af lys til teatrets forestillinger samt eventuelle co-produktioner
  • Styring af lysbudget, indkøb og vedligeholdelse af teknisk/lys-udstyr
  • Detaljeret planlægning af scenetid i forhold til overholdelse af deadlines
  • Dokumentationsarbejde i.f.t. det lystekniske (lysplan og back up på egen produktion)
  • Indretning, styring og vedligeholdelse af lysværksted
  • At holde teatret ajour i forhold til fremskridt med teknologier/teknikker inden for fagområdet
  • Deltagelse i form af rådgivning i forbindelse med teatrets investeringer og fondsansøgninger i forhold til det lystekniske og andet fælles teknisk udstyr
  • Leje, indlån og udlån af teknisk udstyr
  • Eventuelt videodesign

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med at designe lys
  • Har en udvidet teknisk forståelse indenfor lys
  • Har erfaring med afvikling af forestillinger
  • Har erfaring med GrandMA3 og QLab
  • Har erfaring med at arbejde i WYSIWYG eller lignende lysprogram
  • Har mod på at prøve kræfter med nye opgaver og udvikle teaterformatet
  • Er en holdspiller, men kan også tage ejerskab på opgaverne og arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at indgå i et team, hvor opgaverne også kan variere på tværs af afdelinger
  • Er god til at samarbejde både med dine faste kolleger og vores mange gæster i huset
  • Er imødekommende og god til at kommunikere
  • Er fleksibel mht. arbejdsopgaver og arbejdstider

Om Teater Nordkraft

Teater Nordkraft laver nyskabende dansk scenekunst som overrasker, griber og forandrer. Vi laver modig, maksimalistisk scenekunst af højeste kunstneriske kvalitet, som tænder lysten til at gå ud og skabe en levende, åbenhjertig og inspireret tilværelse. Her skal publikum føler sig hjemme, et varmt fællesskab, hvor man tør fortabe og fordybe sig.

Vi tilbyder vores medarbejder et stærkt arbejdsfællesskab og kollegialt sammenhold samt mulighed for at arbejde fleksibelt og selvstændigt.

Teater Nordkraft er et professionelt teater i Aalborg, der har status som et lille storbyteater. Teater Nordkraft er en selvejende institution med et samlet budget på ca. 15 mill. kr. Det er bemandet af omkring 20 energiske og erfarne medarbejdere, og råder over 4 sale, gode værksteder og andre nødvendige faciliteter. Teater Nordkraft ligger i kulturhuset Nordkraft i Aalborg

Stillingen er en fast stilling med gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer/uge med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter og med 3 ugers projektansættelse i forhold til forberedende arbejde med design i juni 2025 (som eventuelt kan udføres hjemmefra). Det er en fordel, hvis du er parat til at bosætte dig i nærheden af Aalborg. Ansættelsen sker efter overenskomsten mellem Dansk Teater og TL. Lønnen forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer og i overensstemmelse med branchens niveau.

Ansøgningsfristen er løbende og senest den 7. maj 2025 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes på mail til: ansoegning@teaternordkraft.dk
Samtalerne bliver afholdt på Teater Nordkraft den 13. maj eller efter aftale.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Mikkel Munk Iversen: mikkel@teaternordkraft.dk, mobilnummer: 2274 2862.